"Egentlig er jeg ikke tilhænger af at man træner til en test, men vi har fundet en app, der hedder Epic, som er gratis at bruge for undervisere, og så laver vi lytteøvelser, som er noget at det nye i testen", fortæller Steen Guldbæk Wæde.
"Jeg håber selvfølgelig, at eleverne lærerne noget samtidig med at vi øver. Det handler især om at få opbygget et ordforråd. Altså har du ikke byggeklodserne i form at et godt ordforråd, kan du ikke lave de rigtige sætningskonstruktioner", siger Steen Guldbæk Wæde, som også buger højtlæsning på den interaktive tavle som lyttetræning.
Da hans 4.-klasse i efteråret havde gennemført den frivillige nationale test, loggede han sig på efterfølgende og studererede deres score:
"Det er sådan en middelscore: Jeg havde håbet, at vi lå i top 10, men det gjorde vi altså ikke - vi lå nogenlunde i midten", siger Steen Guldbæk Wæde.
Eleverne var ikke nervøse, da de gennemførte den frivillige test.
Frivillig national test med tekniske udfordringer
"Jeg siger til eleverne, at den nationale test faktisk er en test af mig. En test, der viser eleverne om jeg har været god nok til at lære dem faget engelsk", siger han. Selv var han til gengæld lidt nervøs og følte testen lidt som en eksamen, og der var mange tekniske udfordringer, som han skulle løse for eleverne under testen i efteråret.
Undervisningsministeriet: 40.000 deltog frivilligt
Den nye nationale test i engelsk 4. klasse er ikke evalueret som sådan efter de frivillige test, oplyser Undervisningsministeriet.
Nu begynder evalueringen af de nationale test
Omkring 40.000 elever gennemførte frivillige test i engelsk i 4. klasse i efteråret 2017, og da ministeriet kun har modtaget meget få henvendelser om problemer, vurderer man, at det overordnet set er gået godt, lyder det fra ministeriet.
Der er produceret en opgavebank af engelskopgaver til 4.-klasseelever herunder for første gang i de nationale test, opgaver med lydbidder, hvor eleverne skal bruge hoveddtelefoner. Hver opgave er forud for de frivillige test, gennemprøvet af ca. 700 elever og efterfølgende analyseret og godkendt statistisk for at bestemme dens sværhedsgrad. Hvis opgaverne ikke fungerer testmæssigt, vil de blive kasseret i denne fase.
Undervisningsministeriet oplyser, at den obligatoriske testrunde, der går i gang på torsdag afvikles med helt den samme opgavebank, som den, der blev brugt ved de frivillige nationale test.
Fra den 1. marts til og med den 30. april 2018 skal alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, gennemføre obligatoriske nationale test.
Nu skal dine 4.-klasse-elever til national test for første gang
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.