"Nu må virkeligheden stå sin prøve"

17 minutter om dagen bliver der til den nye "understøttende undervisning" i 5. og 6. klasse efter sommerferien. Det er konsekvensen af den aftale, der under forhandlingerne blev lavet med De Konservative, som insisterede på, at lektiehjælp skal være frivillig og ikke en obligatorisk del af den længere skoledag, reformen medfører.

Pauser og lektiehjælp æder den understøttende undervisning

Selv når aftalen med De Konservative kan opsiges efter et folketingsvalg, så vil der med en pausefrekvens på 10 minutter per lektion i løbet af skoledagen kun være 150 timer om året til understøttende undervisning på 5. og 6. klassetrin - mod de 390 timer, der fremgår af lovudkastet.

Kommuner kæmper med at finde tid til understøttende undervisning

Alligevel mener SF's undervisningsordfører, Annette Vilhelmsen, at tallene som udgangspunkt stemmer overens med intentionen bag folkeskolereformen.

"Reformen er jo et udtryk for det, politik er, nemlig det muliges kunst. Og det er min tilgang, at nu må virkeligheden stå sin prøve. Selvfølgelig er tal nyttige, men det vigtigste er, at vi, når reformen bliver til virkelighed, sætter ind med konkrete indsatser, så vi sikrer, at eleverne får gavn af den understøttende undervisning", siger hun.

"Der må vi først have nogle erfaringer, som også vil gøre, at vi står stærkere, når der skal forhandles igen".

Mange interesser i spil

Annette Vilhelmsen understreger, at der i så stor en reform er rigtig mange interessenter inde over og mange ender, der skal mødes.

"Derfor må vi imødese, og også tage ansvar for, at der er nogle områder, der har fået større opmærksomhed end andre områder. Det, der er vigtigst for mig nu, er, at vi får lærerne og pædagogerne med", siger hun.

"Det er dem, der står ude i klassen, der ved, hvad vi kan få ud af den understøttende undervisning nu - og hvad mulighederne ville være med mere understøttende undervisning".

Interview: SF's skolepolitik efter exit fra regeringen

Stadig glad for frivillig lektiehjælp

Hos De Konservative fortryder undervisningsordfører Lene Espersen ikke, at partiet stod fast på frivillig lektiehjælp.

"Vores udgangspunkt er, at man skal bruge kræfterne der, hvor der er mest behov. Man skal selvfølgelig udfordre både de stærkeste elever og dem, der har mest brug for hjælp. Men vores holdning er, at hjælpen skal koncentreres om dem, der har det sværest. Og vi ved jo fra Norge, at hvis lektiecafeerne er overbefolkede af de stærke elever, så går det ud over de svageste elever", siger hun.

Lene Espersen ser derfor gerne, at man bruger lektiehjælpen og de resterende ugentlige lektioner til understøttende undervisning til at få løftet de svageste elever.

"Vi skal have løftet det faglige niveau, men der ligger altså også en kæmpe inklusionsopgave på lærerne", siger hun.

Dansk Folkepartis ordfører, Alex Ahrendtsen, mener heller ikke, at det er et problem, at eleverne ikke kommer til at mærke meget til den understøttende undervisning frem til førstkomne skolestart efter et folketingsvalg.

"Skolereformen er en ordentlig omgang, og vi må tage tingene i rækkefølge", siger han. Og i første omgang er det ikke den understøttende undervisning, der er Dansk Folkepartis førsteprioritet.

"Det ville have været skrækkeligt, hvis der var skåret ned på fagtimerne", siger Alex Ahrendtsen.