Sidste år var Mette Thor Jørgensen medforfatter til bogen 'Skole uden skældud'. Da Folkeskolen dengang talte med forfatterne, var deres mål helt eksplicit, at al grov skældud skal ud af skolen, og de troede på, at det kan lade gøre.
Nu er Mette Thor Jørgensen i gang med at guide Herskindskolen i Galten i Østjylland til at blive landets første certificerede, skældudfri skole, og hun kan næsten ikke få armene ned.
Skældud er magtmisbrug - og det hjælper ikke
"Det startede med, at Rikke Wenneberg, som en af Herskindskolens viceledere deltog i Louise Klinges kursus i professionel relationskompetence, hvor jeg holdt et oplæg om veje til mindre skældud", fortæller Mette Thor Jørgensen. Louise Klinge er er 'Skole uden skældud's anden forfatter og Erik Sigsgaard den tredje. Sammen står de tre bag sitet skoleudenskældud.dk
"Da jeg var færdig med oplægget, sagde jeg til kursisterne, at der var en åben invitation til at blive landets første skældudfri skole. I pausen kom Rikke nærmest løbende og greb fat i mig og sagde, at det skulle være hendes skole. Det kan man jo ikke andet end at elske".
På vej mod en hel barndom uden skældud
Skole er med til at tilrettelægge processen
Så nu er skolen i gang og er med Mette Thor Jørgensens ord first mover, så præcis hvad certificeringsprocessen skal indeholde er noget, hun og skolen finder ud af sammen.
"Vi har kridtet en bane op, men vi udfylder den sammen med skolen, forstået på den måde at vi hen ad vejen finder ud af, hvad skolen har brug for. Det er også med til, at de på skolen føler ejerskab over processen", siger hun.
"Alle lærerne har været på efteruddannelse i professionel relationskompetence, og jeg har holdt oplæg for personalet om veje til mindre skældud. Derudover har jeg fast månedligt møde med ledelsen, hvor vi taler om, hvordan det går, og hvordan vi kommer videre".
En del af processen er, at der er blevet udpeget lærere, som fungerer som en slags fyrtårne eller vejvisere for deres kolleger. De skal blandt andet videofilme kollegernes undervisning og give resurseorienteret feedback.
"Det er vigtigt at understrege, at der ikke skal løftes pegefingre i den proces", siger Mette Thor Jørgensen.
"Tværtimod skal man have fokus på det gode, der bliver gjort og vi tror på at proces, vi har gang i, kan gøre det rarere at være elev og sjovere at være lærer på Herskindskolen".
Det handler også om at gøre op med tabuet om skældud, fortæller Mette Thor Jørgensen.
"Det skal være ok at tale med kollegerne om det, hvis man har skældt ud eller set en kollega skælde ud. Vi forventer ikke, at skældud kan forsvinde fra skolen med et fingerknips og så blive væk for altid. Men man skal kunne tale om det og reflektere over, hvad man kunne have gjort i stedet".
'Skældud' er blevet et skældsord
Målet er målbare fremskridt
Det tager tre år at blive certificeret som skældudfri skole, fortæller Mette Thor Jørgensen og tilføjer, at der er ved at blive udviklet en metode til at måle, om det går fremad med at skælde mindre ud.
"Det er jo ikke fordi alt skal måles og vejes, men alligevel - det er rart at kunne se om det vi gør, har en effekt. Så det er vi i gang med at gøre. Vi er stadig i den meget spæde begyndelse, men når vi når til år tre skal vi se på, om vores metoder bliver brugt i praksis, og vi skal se på skolens rammer, for eksempel lærernes skemaer. Skældud er jo ofte et symptom på at man mangler overskud og måske kan man tilpasse rammerne, så det maksimerer lærernes overskud. Men det er også det, der kræver mest. Derfor er det ikke det, vi starter certificeringsprocessen med".
Anmeldelse af 'Skole uden skældud'
Nu kan skoler få papir på at være skældudfri
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.