Der var muggent og klamt inde i køkkenskabene. Der var kun tre velfungerende stikkontakter til elpisker eller stavblender. Og når temperaturen faldt udenfor var der brug at sætte musefælder op.
”Jeg plejede vel at fange omkring 10 mus i løbet af et efterår”, fortæller madkundskabslærer Signe Pedersen.
”Vi forsøgte at holde køkkenet hygiejnisk, men det var umuligt. Vi kunne heller ikke have en fuld klasse. Der var maksimalt plads til 12 elever ad gangen”.
Signe Pedersen arbejder på Nymarken Skole og Børnehus – og allerede inden hun startede på skolen for snart ti år siden, stod skolens køkken på Kerteminde Kommunes liste over kommende renoveringsprojekter.
Men det var først sidste år, at køkkenet fra 1960’erne blev revet ned og bygget om.
Nu er køkkenet musefrit og har plads til en hel klasse
Nu har skolen et køkken med plads til 28 elever, der både er mere funktionelt, musefrit og meget nemmere at holde rent.
”Det er enormt befriende at vide, at det hele fungerer”, siger Signe Pedersen.
Madkundskabslæreren er også glad for, at hun meget nemmere kan kombinere teori og praksis i sin undervisning.
”Vi har fået en elektronisk tavle i lokalet, hvor jeg kan vise små videoer, inden vi går i køkkenet. Jeg har for eksempel lige undervist en klasse i, hvordan man parterer en kylling. Her kunne eleverne hele tiden gå hen til tavlen og kigge på de forskellige udskæringer. Før var vi nødt til at starte med teorien i klasselokalet”.
Fra én til to millioner
Da der endelig kom grønt lys fra kommunen i maj 2022 til, at skolen kunne få et nyt skolekøkken, meldte Signe Pedersen sig straks til at være med i renoveringsplanerne.
Under de første møder fik hun at vide, at der efter planen var afsat en million kroner til ombygningen.
”Privat havde jeg selv været med til at bygge et hus for nyligt og havde derfor på fornemmelsen, at det ville blive dyrere. Kommunens byggeleder sagde også hurtigt til mig, at han regnede med, at det ville koste omkring 1,3 eller 1,4 millioner”.
Skolekøkkenet endte dog væsentligt dyrere, blandt andet fordi priserne på materialer steg i renoveringsperioden. Under ombygningen fandt man også ud af, at køkkenet havde brug for helt nye varme-, el- og ventilationssystemer.
Da skolekøkkenet endelig stod færdig i vinteren 2022, havde ombygning kostet i omegnen af to millioner kroner.
Er to milliarder nok?
Kort inden efterårsferien præsenterede regeringen sit folkeskoleudspil, der blandt andet vil øremærke 2,6 milliarder kroner til nye faglokaler på landets folkeskoler.
Ifølge undervisningsministeren skal det være op til den enkelte kommune at beslutte, hvilke af kommunens faglokaler der trænger til en kærlig hånd, og hvor meget hver enkelt skole får af midler til at renovere og ombygge. Men i gennemsnit vil der være omkring to millioner kroner per skole.
”De gennemsnitlige to millioner per skole er naturligvis en god start, men vi må også være realistiske og se, at det er begrænset, hvor langt hver skole kan komme for det. Kommunerne har brug for tilsagn om øremærkede penge over en årrække”, siger Signe Pedersen.
”Vi er heldige, fordi vi allerede har fået vores skolekøkken bygget om. Men vi mangler fortsat vores håndværk og designlokale”.
Signe Pedersen fortæller, at håndværk- og designkollegaerne har svært ved at få deres undervisning til at hænge sammen, fortæller hun. De underviser nemlig stadig i to forskellige lokaler: Det gamle sløjdlokale og et lokale til håndarbejde.
”Midt imellem de to lokaler ligger vores billedkunstlokale. Så hvis de skal slås sammen, bliver det også dyrt”, fortæller hun.
Nu har Signe endelig et musefrit skolekøkken med plads til en klasse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.