Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nu er vejledningen om specialundervisning for voksne på vej

Lige siden kommunerne overtog ansvaret for den kompenserende specialundervisning for voksne for over to år siden, har de spejdet forgæves efter en vejledning at styre efter. Vejledningen kommer til april, bebuder Undervisningsministeriet.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
16. februar 2009, kl. 11:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Mange har sukket efter en vejledning, der kunne gøre det klart for kommunerne, hvad kompenserende specialundervisning for voksne er for en størrelse. En af dem er forstander Gert Rosing fra THI Kompetencenter i Hellerup.

Undervisningsministeriet

I december-udgaven af Magasinet Undervisere klagede han over, at kommunerne ikke forstår, hvad opgaven går ud på, og kaldte det smøl, når Undervisningsministeriet endnu ikke har udarbejdet en vejledning. Og det på trods af, at der er sket ændringer i loven, og at vejledningen fra 1985 ikke er retvisende.

"Den skulle have været på plads, inden kommunerne overtog ansvaret. Men de har ikke haft andre at støtte sig til end kompetencecentrene, og ud fra de mange henvendelser om vores ydelser, takster, udredninger og forslag til undervisning fornemmer jeg, at de ikke stoler på os", sagde Gert Rosing.

Nu er vejledningen på vej. Undervisningsministeriet forventer at sende den til høring i marts, så den endelige vejledning kan sendes ud i april.

Vejledningen har krævet et solidt forarbejde

Arbejdet med vejledningen har stået på i et år. Nu ligger den klar til godkendelse hos undervisningsminister Bertel Haarder (V).

"Alle er enige om, at der er brug for en ny vejledning, men det har været svært at lave én. Ikke alene har kommunerne overtaget ansvaret for den kompenserende specialundervisning. Formålet med loven er også ændret, så kommunerne skal tage hensyn til, om borgeren kan få et tilbud efter en anden lovgivning. Derfor har vi været nødt til at være meget omhyggelige", fortæller kontorchef Finn Christensen fra Undervisningsministeriet.

Ministeriet har ikke kun haft repræsentanter fra en lille gruppe høringsberettigede organisationer med i det forberedende arbejde, men har haft en møderunde med en lang række deltagere.

"Vi har lavet et ret solidt forarbejde for at få input mange steder fra. I de gamle amter var området rammestyret, og der var stor forskel på, hvordan man greb opgaven an rundt om i landet. Derfor har det været meget kompliceret", siger Finn Christensen.

Til gengæld forventer han, at høringsrunden kommer til at gå glat, fordi så mange høringsberettigede organisationer og institutioner har været inde over.

Andre opgaver skulle løses først

Finn Christensen er enig i, at kommunerne har manglet vejledningen. Det vidner deres mange spørgsmål til Undervisningsministeriet om. Det har typisk handlet om, hvad forskel der er på kompenserende og hensyntagende undervisning.

Men selv om det er over to år siden, at kommunerne overtog ansvaret, har det ikke været muligt at få vejledningen på plads før nu.

"Vi skulle først have en vejledning på folkeskoleområdet på plads, og den nye ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har også kostet tid. Vi gik i gang med vejledningen for de voksne, så snart vi fik luft til det, og resultatet bliver forhåbentlig til glæde for kommuner, institutioner og brugere", siger Finn Christensen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nu er vejledningen om specialundervisning for voksne på vej

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS