Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nu er testresultaterne klar

Fra kl. 14 til kl. 18 i dag og resten af april kan lærerne gå ind på det nationale testsystem og se deres elevers resultater i de nationale test, som er blevet afviklet i foråret. Skriv dine oplevelser af testrapporterne på folkeskolen.dk

Denne 2. klasse på Islands Brygge tog læsetesten 1. marts. Nu kan lærerne hente elevernes testresultater ud.

Foto: Klaus Holsting
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
8 kommentarer
15. april 2010, kl. 16:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

8 kommentarer

Når der først nu åbnes for resultaterne af test, der blev gennemført helt tilbage i februar, er det fordi den skala, som eleverne bedømmes efter, skal beregnes ud fra elevernes faktiske præstationer - derfor har skalaen først kunnet fastsættes efter nogle ugers test. Skalaen er fastlagt ud fra de første testugers besvarelser, så 50 på 0-100-skalaen er landsgennemsnittet. Meningen er så, at den skala skal være gældende fremover, så man kan sammenligne elevers, klassers, skolers og hele landets præstationer fra år til år. Det betyder også, at skalaen kan være forrykket i forhold til den skala, der blev brugt ved pilotafprøvningerne af testene i efteråret, hvor mange lærere oplevede, at eleverne især i 2. klasse læsning klarede sig dårligere end ventet. Hvis det har været en generel tendens, vil skalaen sandsynligvis have flyttet sig nu, forklarer konsulent i Skolestyrelsen Tue Halgreen.

De fejlbehæftede matematikopgaver

Kun adgang om eftermiddagen

Styrelsen havde lovet, at resultaterne kom hurtigst muligt efter påske, men de er blevet forsinket af de ni dages nedlukning på grund af tekniske problemer med testene. Og for at mindske presset på systemet om dagen, hvor eleverne tager de nationale test, er der kun åbent for at se resultaterne om eftermiddagen. På grund af fortroligheden om de enkelte elevers opgavebesvarelser ud er det hverken muligt at gemme dem på sin egen computer eller printe dem ud, så man kan studere dem nærmere på andre tider af døgnet end mellem 14 og 18:

"Lærerne kan printe forældrebrevene ud, som kort forklarer, hvor eleven ligger", siger direktør i Skolestyrelsen Martin Isenbecker.

Fra i morgen og fremover kan lærerne gå ind og se elevernes resultater dagen efter, at de har gennemført testen. Sidste testdag i år er torsdag den 29. april. De lærere, der har klasser til test den dag, skal skynde sig ind og se resultaterne og printe forældrebrevene ud næste dag, for derefter lukker hele testsystemet ned til og med den 12. maj for at undgå forstyrrelser i forhold til de digitale afgangsprøver. Efter den 12. maj er der åbent for at se på testresultaterne hele dagen.

Fejl i opgaver

Skolestyrelsens faglige ekspert på matematikområdet, Kim Foss Hansen, har konstateret, at der er fejl i enkelte af matematikopgaverne - der er to, hvor det korrekte svar ikke er blandt svarmulighederne, og syv, hvor systemet ikke registrerer elevernes besvarelser korrekt. Ifølge Skolestyrelsen kan fejlene kun have forrykket en elevs score ganske lidt svarende til 1 point på 100 points-skalaen. Numrene på de fejlbehæftede opgaver ligger på evalueringsportalen (se link til højre), og opgaverne vil blive fjernet eller rettet inden næste års test. Hvis man som lærer undrer sig over en bestemt opgave, når man kigger i rapporterne, vil Skolestyrelsen gerne have besked på nationaletest@skolestyrelsen.dk .

Kan testresultaterne bruges?

Regeringen planlægger at offentliggøre testresultaterne på skoleniveau, men foreløbig er det kun den enkelte klasses lærer, der har adgang til elevernes besvarelser og resultater. Meningen er, at læreren skal kunne bruge resultaterne fremadrettet i undervisningen. Kan du bruge testrapporterne? Svarer din klasses testscore til din egen opfattelse af elevernes niveau? Og har du opdaget, at der var områder, hvor du må sætte ekstra ind, fordi eleverne ikke har lært det, de burde? Fortæl om dine oplevelser i kommentarfeltet nedenfor.

8 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nu er testresultaterne klar

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS