Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nu bliver kvalitetsrapporterne brugt til noget

I Helsingør og Næstved, som er to af de kommuner, der er med i en ny Eva-rapport, er kvalitetsrapporten om skolevæsenet blevet anledning til samtaler mellem forvaltningen og hver enkelt skoles ledelse. På landsplan opfylder rapporterne nu lovens krav

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
18. juni 2009, kl. 09:04

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Konklusionen i den rapport, som offentliggøres i dag fra Danmarks Evalueringsinstitut, er at anden generation af kvalitetsrapporterne grundlæggende opfylder de krav, der stilles i bekendtgørelsen. Og ud fra de seks kommuner, som evalueringsgruppen har kigget nærmere på, vurderer man, at kommunerne for alvor har taget rapporterne til sig som et redskab. Men der er stadig et stykke vej, til kvalitetsrapporterne fungerer som lokale redskaber til at udvikle skolevæsenet.

Kvalitetsrapport, Helsingør Kommunes skolevæsen,2007-08

Kvalitetsrapport, Næstved Kommunes skolevæsen2007-08

Evalueringsrapporten om kvalitetsrapporter kanhentes her

Mange tal, få refleksioner

Evalueringsgruppen har blandt andet kigget nærmere på Næstved Kommunes kvalitetsrapport for sidste skoleår. Den får ros for sine mange tal, indikatorer og letlæselige diagrammer. Men den får også ris for, at man ikke i højere grad nøjes med de relevante tal, og fordi der mangler vurderinger og fortolkninger af de mange tal.

Den tager direktør for Børne- og Kulturforvaltningen i Næstved og formand for børne- og kulturchefforeningen Per B. Christensen til sig:

"Det er udtryk for, at det er de første rapporter, vi laver. Vi skal blive bedre til at luge ud og sætte fokus på de vigtigste områder. Det er jo også noget, vi drøfter med ministeriet i forbindelse med afbureaukratiseringsudvalget. Og så skal vi selv blive bedre til at få reflekteret mere over tallene", siger Per B. Christensen.

Eva-rapporten fremhæver Næstved-rapportens letlæselige lagkagediagrammer over omfanget af elevfravær med fokus på det 'ulovlige' fravær, hvor familien ikke har givet nogen begrundelse for fraværet. Rapporten viser, at mere end en fjerdedel af eleverne har haft ulovligt fravær.

"Der er to rigtig gode ting ved rapporten. Vi har fået et samlet værktøj, som kommunalbestyrelsen kan forholde sig til. Politikerne besluttede blandt andet at gøre elevfraværet til et handlingspunkt. Og så tager skolechefen en sparringssamtale med samtlige skoleledere med udgangspunkt i deres kvalitetsrapport", fortæller Per B. Christensen.

To kvalitetssamtaler med skolerne om året

I Helsingør Kommune holder konsulent Lene Tetzlaff-Petersen og souschefen i forvaltningen to årlige kvalitetssamtaler med skolerne:

"Så rapporten står slet ikke alene, og det synes vi er en styrke. Og så har vi valgt at slå kvalitetsrapporten sammen med virksomhedsplanen, så skolerne ikke skal lave to store rapporter, og så kvalitetsrapporten fungerer som et værktøj i hverdagen".

I eva-rapporten får Helsingør også ros for sin åbenhed om skolevæsenets svagheder eksemplificeret ved, at man kan se i rapporten, at elever, der får specialundervisning, klarer afgangsprøven bedre end tosprogede elever. Men den konklusion står faktisk ikke i kvalitetsrapporten. Her kan man aflæse de pågældende elevers karakterergennemsnit, det fremgår, at de som forventet klarer sig dårligere end det samlede gennemsnit, og det fremgår, at tallene skal tages med en række forbehold:

"Vi opdeler resultaterne på den måde, man skal gøre det på. Og vi præsenterer dem ud fra et videndelingsaspekt, så man kan se, hvis der er nogle steder, hvor nogle grupper af elever klarer det bedre end andre steder og se, om man der har nogle tilgange, andre kan lære af ", siger Lene Tetzlaff-Petersen.

"Vi synes, kvalitetsrapporten er godt udviklingsværktøj. Vi ved godt, at det også har en kontrolfunktion, men det er ikke så farligt, fordi det bliver fulgt op af en proces - og formålet er jo, at eleverne skal få så stort et udbytte af undervisningen som muligt".

Midt i bestræbelserne på at forenkle afrapporteringsarbejdet for både skoler og forvaltninger, har Per B. Christensen dog også foreslået ministeriet et ekstra element i kvalitetsrapporterne:

"Når vi ved, at for mange ikke får en kompetencegivende uddannelse, og at mange unge går i gang med en ungdomsuddannelse lige efter skolen, men ikke bliver færdige, så synes jeg, det kunne være interessant, hvis man i kvalitetsrapporten kunne se, hvordan det gik de unge, et halvt år, et år og to år efter afgangsprøven - sammenholdt med hvilken skole de kommer fra", siger han og tilføjer, at Næstved Kommune selv vil gå i gang med at tage det element med i kvalitetsrapporterne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nu bliver kvalitetsrapporterne brugt til noget

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS