NTS-centerets sekretariat er placeret i Sønderborg, og der er fem decentrale regionale enheder. Ved en evaluering i foråret besluttede bestyrelsen, at centerets fagmiljøer har behov for at blive styrket på nationalt niveau.
"Evalueringen peger på ledelsesmæssige og organisationsmæssige udfordringer grundet de decentrale enheder og hovedsædets placering, om end styrken ved de decentrale enheder understreges", skriver centeret i en pressemeddelelse.
Bestyrelsen ønsker, at centerets faglige medarbejdere udvikler en skarpere national profil i samspil med det formelle og uformelle miljø, og flere af de stærkeste aktører findes i hovedstadsområdet, oplyser de.
Samtidig skal der ske en reorganisering af det regionale center på Sjælland med en ny profil. Det regionale center skal samarbejde tættere med NTS-center Hovedstaden.
Arbejdsgruppe anbefaler at de tre naturfag slås sammen
NTS-centerets formål er at styrke interessen for, rekrutteringen til og kvaliteten af undervisningen i natur, teknik og sundhed i uddannelsessystemet. Centeret blev oprettet i 2009 som en selvejende institution under den offentlige forvaltning. Det er tilknyttet Undervisningsministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
NTS-centeret flytter sekretariatet til København
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.