I denne novellesamling er der foretaget nogle klare afgrænsninger, som man kan vælge ud fra og forholde sig til.
De 22 noveller stammer alle fra perioden 1960 til 1996. Både yngre forfattere som Naja Marie Aidt, Sven Ørnø og Merete Pryds Helle og de gammelkendte og veletablerede som Tove Ditlevsen, Klaus Rifbjerg og Tage Skou-Hansen er repræsenteret. Der er desuden to norske og to svenske noveller på originalsproget og en svensk og færøsk i oversættelse. Alle noveller er ret korte og dermed overskuelige i forbindelse med fælles tekstarbejde. De hører for de flestes tilfælde hjemme i det realistiske hjørne af fortællekunsten. Hovedpersonerne i alle noveller er børn og unge.
Der er en indledning, opgaver til hver novelle og til slut en vejledning i litteraturpædagogik til elever og lærere.
I denne vejledning bringes et citat fra 'Bogen' af Martin A. Hansen. 'Og var indholdet stærkt og gribende som i denne bog, da steg mennesker og hændelser ligesom ud af hans eget indre, da var det, som han skabte det hele selv.'
Bogens ærinde er, at eleverne får glæde ved at opleve skønlitteratur, at skabe deres egen oplevelse af novellerne og at arbejde med den i fællesskab. Derfor bliver oplevelsen ved selve læsningen fulgt op af nærlæsning og diskussion, skabende arbejde ud fra teksterne i forskellige udtryksformer som fiktion, billeder og drama.
Klassedrøftelsen med en eventuel fremvisning af produkter og et forsøg på i en fælles diskussion at nå frem til en fælles holdning til tema og budskab runder arbejdet af.
Teksterne er inspirerende og opgaverne varierede, og der er økonomiseret med dem, så kun virkelig relevante opgaver i forhold til den enkelte tekst er bragt.
I arbejdet med teksterne går man i dybden med den enkelte tekst og elevernes oplevelse af den, mens forfatterskabssynsvinkler og historisk læsning kan dyrkes i forbindelse med andre materialer.
Forfatterne ønsker også at inddrage eleverne i planlægningen af arbejdet med antologien. Det er prisværdigt, men det lykkes ikke at formulere en vejledning til elever og lærere, som rammer rigtigt. Stilen er ujævn, idet sproget snart slår over i lærerfagsnak og derfor er for svært for eleverne, snart bliver så enkelt, at man snakker ned til læreren.
Nogle lærerhenvendte beskrivelser af, hvilke faglige begreber og metoder der vil blive arbejdet med i opgaverne, er anbragt i indledningen til arbejdsopgaverne efter hver tekst. Det virker malplaceret.
Ærligt talt tror jeg, at man lige så godt kan erkende, at lærere og elever har forskellige forudsætninger og roller i undervisningen, og derfor bør man skrive fagsprog til læreren i afsnit i selve bogen eller i en lærervejledning og eventuelt afsnit til eleverne i selve tekstbogen.
Konklusion: Denne novellesamling hører til de bedste og mest tidssvarende, der overhovedet findes på markedet. Lidt klichéagtigt kan den beskrives som en god mulighed for at arbejde med meddigtende litteraturpædagogik, som den er beskrevet i Dansk 1995. Den kan kort sagt varmt anbefales til klassesæt på skolerne til litteraturundervisning på 8.-10. klassetrin.
Novelleveje
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.