Notre-Dame de Paris

Skønlitteraturen er kommet til ære og værdighed igen i fremmedsprogsundervisningen. Det kræver de nye bestemmelser for fremmedsprogene.

Hvad er da mere oplagt i fransk end at præsentere det ypperste, hvortil hører Victor Hugo og hans 'Notre-Dame de Paris' fra 1831 (på dansk Klokkeren fra Notre-Dame)? Hugos bøger hører til det fælles kulturgods, alle franskmænd har med i bagagen. Alene af den grund er det vigtigt for vore elever at stifte bekendtskab med den store klassiske franske litteratur.

I Easy Classics-serien er 'Notre-Dame de Paris' indtil videre den eneste udgivelse, men forhåbentlig vil flere dukke op. Efterspørgslen bør ikke mangle.

Det er helt udelukket, at vore elever vil kunne arbejde med originalteksten. Derfor bør det påskønnes, at Aschehoug satser udgivelseskroner på denne serie, hvor teksten beskæres og sproget gøres tilgængeligt for eleverne. Bogen vil kunne læses af de gode elever, der har haft fransk i cirka tre år, og den er oplagt at benytte i tekstarbejdet frem mod den udvidede prøve. Som altid i Easy-serierne er gloseringen fransk-fransk og suppleret af gode tegninger.

Men selvfølgelig er det problematisk at bearbejde så stor og fasttømret en tekst som Notre-Dame i Paris. Victor Hugo brugte sine bøger til at levendegøre idéer. Derfor lever hans personer mere som repræsentanter for samfundets modsætningsfyldte idéstrømme end som ægte mennesker. I en bearbejdning, der skal komme eleverne i møde, drejes indholdets tyngde uvægerligt væk fra det overordnede og generelle til personernes nøgne handlinger. Deres følelser og drifter fremstår som postulater i stedet for at være inderliggjorte. Hermed bliver hele bogen fladere og mere ordinær end originalteksten, hvor den egentlige hovedperson vel er selve katedralen Notre-Dame, der personificerer magten, som folket både må underkaste sig og gøre oprør mod. Faktisk bliver sigøjnerpigen Esmeralda i højere grad hovedperson i denne bearbejdelse end klokkeren Quasimodo.

Alligevel kan vi ikke undvære den slags bøger i undervisningen. For at fyldiggøre Hugos historie kan læreren med fordel supplere med film og egne kommentarer.