Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Notre-Dame de Paris

Klik for at skrive manchettekst.

Leon Aktor
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Skønlitteraturen er kommet til ære og værdighed igen i fremmedsprogsundervisningen. Det kræver de nye bestemmelser for fremmedsprogene.

Hvad er da mere oplagt i fransk end at præsentere det ypperste, hvortil hører Victor Hugo og hans 'Notre-Dame de Paris' fra 1831 (på dansk Klokkeren fra Notre-Dame)? Hugos bøger hører til det fælles kulturgods, alle franskmænd har med i bagagen. Alene af den grund er det vigtigt for vore elever at stifte bekendtskab med den store klassiske franske litteratur.

I Easy Classics-serien er 'Notre-Dame de Paris' indtil videre den eneste udgivelse, men forhåbentlig vil flere dukke op. Efterspørgslen bør ikke mangle.

Det er helt udelukket, at vore elever vil kunne arbejde med originalteksten. Derfor bør det påskønnes, at Aschehoug satser udgivelseskroner på denne serie, hvor teksten beskæres og sproget gøres tilgængeligt for eleverne. Bogen vil kunne læses af de gode elever, der har haft fransk i cirka tre år, og den er oplagt at benytte i tekstarbejdet frem mod den udvidede prøve. Som altid i Easy-serierne er gloseringen fransk-fransk og suppleret af gode tegninger.

Men selvfølgelig er det problematisk at bearbejde så stor og fasttømret en tekst som Notre-Dame i Paris. Victor Hugo brugte sine bøger til at levendegøre idéer. Derfor lever hans personer mere som repræsentanter for samfundets modsætningsfyldte idéstrømme end som ægte mennesker. I en bearbejdning, der skal komme eleverne i møde, drejes indholdets tyngde uvægerligt væk fra det overordnede og generelle til personernes nøgne handlinger. Deres følelser og drifter fremstår som postulater i stedet for at være inderliggjorte. Hermed bliver hele bogen fladere og mere ordinær end originalteksten, hvor den egentlige hovedperson vel er selve katedralen Notre-Dame, der personificerer magten, som folket både må underkaste sig og gøre oprør mod. Faktisk bliver sigøjnerpigen Esmeralda i højere grad hovedperson i denne bearbejdelse end klokkeren Quasimodo.

Alligevel kan vi ikke undvære den slags bøger i undervisningen. For at fyldiggøre Hugos historie kan læreren med fordel supplere med film og egne kommentarer.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Notre-Dame de Paris

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS