Norske lærere til kamp mod lokal lønforhandling

"Mange norske lærere har været i Sverige og set problemer, de ikke vil have. For eksempel oplever man ikke, at de har reelle forhandlinger mellem ligeværdige parter, men et vilkårligt belønningssystem", forklarer formanden for Utdanningsforbundet, Helga Hjetland, til det svenske Lärarnas Tidning.

Lærernes lønforhandlinger blev centraliseret i 1948, fordi lønforskellene var blevet så store, at de mindste og fattigste kommuner ikke havde råd til at ansætte lærere. Nu har den norske undervisningsminister besluttet at efterkomme kommunernes krav om selv at få lov at forhandle de lønninger, som de skal udbetale. Men Kommunernes Sentralforbund har de senere år indført en norsk version af Ny Løn - et minimallønssystem med individuelle løntillæg - for de øvrige kommunalt ansatte. Det er den lønform, Utdanningsforbundet på sit landsmøde i sidste uge besluttede at tage kampen op imod. Forbundet vil søge sammen med de andre kommunalt ansattes organisationer i kampen for, at så stor en del af løndannelsen som muligt sker ved de centrale forhandlinger. Også blandt de norske sygeplejersker er der stigende modstand mod de lokale løndele, fremgik det af deres udtalelse til landsmødet.

Landsmødet vedtog en politik om, at løn skal baseres på uddannelse, kompetence og ansvar, at løn skal være betaling for arbejde uden elementer af belønning for præstationer, og der skal være ligeløn mellem kvindedominerede og mandsdominerede faggrupper med samme eller ligeværdig uddannelse, kompetence og ansvar, skriver tidsskriftet Utdanning i sin landsmødereportage på nettet.

Landsmødet vedtog i øvrigt en støtteerklæring til de danske lærerorganisationer, som efter finanslovsforliget mister sine statslige bevillinger til ulandsarbejde:

"Dette er et anslag ikke bare mod U-landssekretariatet, som modtager pengene, men mod hele den nordiske fagbevægelsen og det internationale solidaritetsarbejde", skriver Utdanningsforbundets landsmøde.