Norske lærere skuffede over ny arbejdstidsaftale

"Dette må være den dårligste aftale i mands minde - og hvis dete er det bedste, I kunne skaffe, så er jeg bange for, hvad I har forhandlet væk. På min skole er der ensstemmig slagtning af aftalen og oprigtig fortvivlelse over, at vi atter engang har fået ingenting. Vi ser med gru frem til, hvilket elendigt resultat, I siger ja til ved de kommende lønforhandlinger", lød en kommentar fra lærer Bjørn Tore Eriksen, da Utdanningsforbundet i eftermiddag holdt virtuelt medlemsmøde om aftalen.

Utdanningsforbundet havde blandt andet krævet en tidsresurse til kontaktlærer/klasselæreropgaven og ekstra forberedelsestid til ældre lærere på seniorordning, mens kommuneforbundet KS ville have et længere arbejdsår og færre centrale bindinger. Efter meget langvarige forhandlinger enedes man om mindre justeringer af den gældende arbejdstidsaftale i form af en forøgelse af en særlig belastningspulje fra 1,5 til 2 timer per elev - en pulje, som på skolen bruges tilat lette hverdagen for særligt belastede lærere eller ledere. Det fremgår af aftalen, at den blandt andet vil kunne bruges til at aflaste kontaktlærere (siden 2007 har klasselærerfunktionen i Norge heddet kontaktlærer). Desuden er antallet af såkaldte planlægningsdage øget fra fem til seks. Det er dage, hvor lærerne skal møde på arbejde, mens eleverne har ferie. Den ekstra dag er dog ikke en ekstra arbejdsdag og går heller ikke fra lærernes egen forberedelsestid - den skal findes ved en omlægning af lærernes planlagte mødetid i løbet af året.

Et-årig aftale

"Denne aftale gælder kun et år. Det er ikke tilfældigt. Vi ved, at aftalen ikke er god nok som en varig løsning. kritikerne har ret i, at denne aftale ikke imødekommer lærernes behov for bedre tid til kerneopgaverne på en god måde", understreger formand Mimi Bjerkestrand på forbundets hjemmeside.

"Vi havde valget mellem at indgå dette kompromis eller lade arbejdstidsforhandlingerne blive en del af overenskomstopgøret. Hvis vi havde valgt det sidste, ville vi også risikere, at udgifterne til mulige forbedringer ville belaste overenskomstrammen - på bekostning af vores egen lønudvikling, Det var derfor ikke noget enkelt alternativ, selvom vi ved overenskomstforhandlingerne også kan bruge strejkeretten".