Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Lærermangel

Norske fodboldmestre til kamp mod lærermangel i Nordnorge

De norske fodboldmestre går ind i kampen for at få flere til at læse til lærer og undervise nord for Polarcirklen.

Det norske mesterhold Bodø/Glimt reklamerer på spillershortsene for at blive lærer i Nordnorge, når de spiller i den norske Eliteserie. Der er også reklamer på stadion, og klubben indgår i lokale samarbejder med henblik på at styrke lærer- og pædagogfagenes image.

Foto: FK Bodø/Glimt - Vilde Hiller Rasmussen.
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
1 kommentar
30. august 2024, kl. 04:05
1 kommentar

Onsdag aften måtte de norske mestre Bodø/Glimt efter et nederlag til Røde Stjerne i Beograd sande, at de ikke kommer til at spille Champions League.

Men holdet fra den lille storby nord for Polarcirklen har haft fire vilde år, siden Glimt i 2020 som det første hold fra Nordnorge nogensinde vandt det norske fodboldmesterskab. Holdet har gentaget succes'en to gange siden, og i denne sæson spiller klubben med tidligere lærer Kjetil Knutsen som træner med en reklame på shortsene for at blive 'Lærer i Nord'.

"Bodø/Glimt vil være mere end bare en fodboldklub. Vi ønsker at være med til at bygge stærke og bæredygtige lokalsamfund", forklarede daglig leder i Bodø/Glimt Frode Thomassen, om hvorfor han straks sagde ja, da han fik en henvendelse fra kampagnen LæreriNord om at hjælpe med at rekruttere og styrke lærer- og pædagogfagets omdømme.

LæreriNord er et samarbejde mellem over 70 kommuner i den nordlige del af Norge og læreruddannelesefakultetet ved Universitet Nord.

Til det norske lærerfagblad Utdanning fortæller Frode Thomassen, at flere i klubben ud over altså førsteholdstræneren har en baggrund som lærer eller pædagog, og at "lærerfilosofien er en del af Bodø/Glimts identitet".

"Det er en del af vores tankegods og den måde, vi arbejder på. Det er let at sammenligne den måde, vi driver og arbejder og tænker i klubben i forhold til, hvad der er vigtigt for en lærer eller en pædagog".

De nordnorske skoler og børnehaver mangler uddannet personale, og en del af problemet er, at mange forlader faget - præcis som Bodø/Glimts træner og andre kendte norske fodboldtrænere med lærerbaggrund som Ståle Solbakken, Drillo og Nils Arne Eggen.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Norske fodboldmestre til kamp mod lærermangel i Nordnorge

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS