Norsk lektor: Tidlig skolestart presser legen

I 2009 blev det den obligatoriske skolestart i Danmark rykket fra det kalenderår barnet fylder syv, til det år barnet fylder seks, idet børnehaveklassen blev gjort obligatorisk. I Norge har man længere erfaring med, at børn begynder i skole i det år, de fylder seks. Allerede ved den store norske skolereform i 1997 flyttede man skolestarent, så børn i Norge begynder i 1. klasse i det år, de fylder seks år.

Lektor i pædagogik ved Høgskulen på Vestlandet Dag Skram har samlet udtalelser fra fagfolk og konklusioner fra mindre undersøgelser for at belyse, hvordan den tidligere skolestart har påvirket eleverne. Han har skrevet en artikel, som er blevet offentliggjort i det norske lærertidsskrift Bedre Skole.

Skolestarten er rykket: Kun 19 kommuner har reel skolestart i august

Manglende forskning i konsekvenser af tidligere skolestart

Seks år efter den store norske reform var pædagogikprofessor Peder Haug kritisk. Han påpegede, at konsekvenserne af tidligere skolestart ikke var blevet belyst.

"De fleste har accepteret, at seks-årige er i skolen, der er de, og der skal de blive. Konsekvenserne er man ikke så optaget af", lød det fra ham seks år efter reformen i Dagbladet. Lærer og foredragsholder Håvard Tjora var også bekymret for, at særlig legen manglede plads i skolen.

"Jeg har mange foredrag for lærere nu, det er ikke noget, der er et voldsomt engagement i. Mange oplever, at læring gennem leg er blevet indskrænket", lyder det fra ham i artiklen fra Bedre Skole.

Professor Terje Ogden var helt klar i sin dom over reformen, da han i 2019 blev citeret i avisen VG.

"Skolestart for seksårige var en helt fejlslået reform. Vi ser jo overhovedet ingen effekt af den", lød det fra professoren.

Professorens holdning blev bakket op af en undersøgelse. Svarene blandt 1000 lærere viste, at legen er presset i indskolingen.

To ud af tre lærere mener, at overgangen fra børnehave til skole har været for brat og vanskelig for mange af de seksårige, de har undervist. 87 procent af lærerne mener, at skoledagen for eleverne i 1. klasse (som svarer til dansk børnehaveklasse) er for teoretisk. 57 procent svarer, at eleverne får maksimalt en halv time af skoledagen til leg og fysisk aktivitet.

Stadig færre børn får udskudt skolestarten

Lektors råd: Giv legen tilbage til børnene

Visionen ved indførelsen af reformen var, at der skulle være en glidende overgang mellem den fri leg i 1. klasse frem mod mere traditionel undervisning i 4. klasse.

"I realiteten ser det anderledes ud", konkluderer Dag Skram i artiklen. Han har undersøgt fire grundskoleklasser. I 1. klasse udgjorde den fri leg basis i indholdet i skolen, men allerede i 2. klasse blev indholdet domineret af "formidlingspædagogisk tradition".

På baggrund af fagfolk og undersøgelser konkluderer Dag Skram, at leg og læring ikke er hinandens modsætninger, og at man derfor bør begynde at tænke på en ny måde:

"Mit råd er at flytte opmærksomheden over mod forholdet mellem læring og undervisning og leg og undervisning. Det er ikke for sent. Giv den frie leg tilbage til børnene og reducer den ikke til en pædagogisk metode på de voksnes præmisser", lyder det fra lektoren.

Læs hele artiklen på utdanningsnytt.no: