Først fik lærerne lov til at gribe ind over for elever, der udgør fysisk fare overfor andre eller inventar.
Og senest har de norske lærere fra dette skoleår fået mulighed for også at ty til fysisk indgriben over for elever, der udøver psykisk vold eller i betydelig grad forstyrrer undervisningen.
”De nye regler giver lærerne mulighed for at gribe fysisk ind ved truende adfærd, skældsord, nedsættende kommentarer og konflikter”, fortæller Geir Røsvoll, som er formand for det norske lærerforbund.
Den norske lærerformand er ikke bleg for at anbefale at indføre lignende regler i Danmark.
”Som jeg kender udfordringerne i Danmark, ville det være klogt at indføre regler om fysisk indgriben, der ligner dem, som er indført i Norge”, siger Geir Røsvoll.
Lægger også mere ansvar på kommunerne
Geir Røsvoll forklarer, at undersøgelser i Norge – ligesom i Danmark – har vist, at der har været problemer med vold mod lærerne og vold mod elever.
”Det er så vigtigt, at lærerne ikke står alene. For det er ikke den enkelte lærers skyld, og det er ikke den enkelte skoleleders skyld. Det er noget, man må tage ansvar for i fællesskab,” påpeger Geir Røsvoll.
Han understreger, at de nye regler ikke kun handler om, at lærerne ”får lov til” at gribe fysisk ind. Det handler om, at skoleledelsen og særligt kommunerne, skal tage ansvar for at forhindre voldelige situationer og sikre ro og tryghed på skolerne.
”Jeg tror, at lovændringen vil føre til, at kommunerne bliver nødt til at tage ansvar i form af at etablere nogle gode systemer, der kan sørge for, at lærerne får noget opfølgning, vejledning, råd og støtte, når der er behov for det,” fortæller Geir Røsvoll.
Han siger, at han har fuld tillid til, at lærerne har faglige kompetencer til at vurdere, hvornår en konkret situation kræver fysisk indgriben.
Den store udfordring ifølge lærerformanden er dog, at det slet ikke burde være nødvendigt at nå ud i situationer, hvor læreren vurderer, at fysisk indgriben er nødvendig. Det ansvar placerer Geir Røsvoll hos kommunerne.
”Det forebyggende arbejde er det allervigtigste. At gribe fysisk ind er den allersidste udvej, og derfor stiller loven også krav til, at kommunerne skal sørge for, at skolen virker forebyggende,” understreger han.
Nogle forældre har været kritiske, fordi de ikke mener, at læreren skal have mere magt. Men det har vist sig, at deres kritik har været unødvendig
Geir Røsvol Formand for det norske lærerforbund
Lærerne har også et ansvar
Danmarks Lærerforening har flere gange råbt op om, at det er alt for uklart, hvornår lærerne må gribe ind i situationer herhjemme.
Selvom de nye regler i Norge er et vigtigt skridt i den rigtige retning, fortæller den norske lærerformand, at der også stadig kan være tvivlssituationer på de norske skoler.
”Vi arbejder derfor på, at regeringen følger op med en vejledning, der skal gøre det endnu tydeligere, hvad lærerne må og ikke må,” fortæller Geir Røsvoll.
Han vurderer, at lærernes viden er et vigtigt redskab. Hvis vejledningen derfor skal “være god nok” og være tydelig om, hvad lærerne må og ikke må, kræver det, at lærerne selv bidrager til arbejdet med vejledningen.
”Vi er nødt til at involvere folk, som har været i nogle af de her situationer på skolerne, og som ved hvad det handler om. Og det er vores lærere”, siger Geir Røsvoll og tilføjer, at han ikke ved, hvornår vejledningen er klar.
For tidligt til at tale om virkningen
Ifølge Geir Røsvoll er det for tidligt til at kunne sige, om loven har haft en positiv effekt. Han fortæller dog, at de foreløbige tilbagemeldinger fra skolerne indtil videre i ”høj grad” har været positive.
”Især lærerne mener, at loven er god, fordi den på en klarere måde indrammer, hvad de kan gøre, og hvad de ikke kan gøre. Det gør også, at de føler sig mere sikre i at kunne udføre deres arbejde”, fortæller Geir Røsvoll.
Han kan dog også fortælle, at det ikke er alle, der har udtrykt lige stor begejstring for den nye lov.
”Nogle forældre har været kritiske, fordi de ikke mener, at læreren skal have mere magt. Men det har vist sig, at deres kritik har været unødvendig. For det er jo meget sjældent, at lærerne rent faktisk står i situationer, hvor de behøver gribe ind. Det hele handler jo om forebyggelse,” lyder det fra Geir Røsvoll.
Han påpeger, at der modsat herhjemme generelt ikke har været den store debat i forbindelse med at få indført de nye regler i Norge.
Hvis man spørger Geir Røsvoll, bør Danmark dog indføre loven af hensyn til alle skolens parter.
”Loven er en god start hen i mod, at læreren bliver tryg i at udøve sin lærergerning, og den har også positiv virkning for de elever, som ikke udfører negativ adfærd. Loven kan derfor skabe større tryghed for hele skolefællesskabet,” siger Geir Røsvoll.
Norsk lærerformand: Derfor er mulighed for fysisk indgriben en rigtig god idé
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.