Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Norge: Undgik strejke i 11. time

I de sidste nattetimer, før de norske skoler ville blive lammet af strejke, nåede kommuner og lærere i Norge forleden til et mæglingsresultat om både løn og den meget omstridte arbejdstid, som nu skal til afstemning. Regeringen bidrog til løsningen.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
31. maj 2006, kl. 16:17

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Kundskabsministeren i den rød-grønne regering, Øystein Djupedal, frygtede, at en strejke ville betyde en dårlig start for skolereformen Kunnskapsløftet. Regeringen havde lange samtaler med parterne og endte med at lægge 90 millioner kroner på bordet til bl.a. nedsat undervisningstid til lærere over 55 år, der er en del af den nye arbejdstidsaftale.

Utdanning

Det norske kommuneforbund KS gik ind i overenskomstforhandlingerne med et ønske om helt at fjerne et centralt maksimumtal for lærernes undervisningstid. Kommunerne ønskede også et opgør med de norske lærernes kompetencelønsystem, som medfører, at man får højere løn, jo længere formel relevant uddannelse, man har bag sig kombineret med et krav om, at arbejdsgiveren skal ansætte den bedst kvalificerede. Den 30. marts gik flertallet af lærerne i en-dags-strejke i protest mod arbejdstidsudspillet.

I den aftale, som nu sendes til urafstemning, skal arbejdstiden forhandles lokalt, men inden for rammerne af den centrale aftaletekst, som lægger vægt på skoleudvikling. Kan man ikke nå til enighed lokalt, træder de centrale parter ind og behandler uenigheden. Bladet Utdanning har spurgt næstformand i Utdanningsforbundet Per Aahlin, hvor sikre lærerne kan være på, at kommunerne ikke udnytter aftalen til at pålægge lærerne flere opgaver, og han fremhæver, at der skal være enighed mellem arbejdstager og arbejdsgiver om alle ændringer.

Utdanningsforbundet anbefaler lærerne at stemme ja til aftalen, men erkender, at det ikke lykkedes at få så stort et lønløft til børnehavepædagogerne som ønsket. I Oslo, som ikke er med i kommuneforbundet, sendes mæglingsforslaget til urafstemning uden anbefaling fra Utdanningsforbundets Oslo-afdeling. Det skyldes dels pædagoglønningerne, dels at lokale forhandlinger i Oslo er lagt ud på den enkelte skole:

"Vi frygter derfor et yderligere pres på vore medlemmer og tillidsvalgte", siger næstformand Ellinor Gilberg til Utdanning.

Tilføjet 14:53: Utdanningsforbundet i Oslo har forud for udsendelsen af stemmesedlerne til medlemmerne besluttet også at anbefale mæglingsforslaget.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Norge: Undgik strejke i 11. time

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS