Nordsjællandske lærerkredse lægges sammen

Kredsstyrelserne i Halsnæs og Gribskov Lærerkredse har besluttet at lægge sig sammen. Processen har stået på siden foråret 2016, og de to kredse er nu enige om et nyt sæt vedtægter for kredsen, der får navnet Gribskov-Halsnæs Lærerkreds, skriver Gribskov Lærerforenings nyhedsbrev. De er også enige om at indstille Michael Bie Andersen, der i dag er formand for Halsnæs Lærerkreds, som formand for den nye kreds. Stiftende generalforsamling i den nye kreds er fredag d. 16. marts.

Læs folkeskolen.dk's artikel om sammenlægningen:

Nordsjælland: Faldende medlemstal får lærerkredse til at fusionere

Gribskov Lærerkreds' nyhedsbrev om kredssammenlægning