Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nordjysk Kommune mangler fem skoleledere

Hele fem skoleledere i Jammerbugt Kommune i Nordjylland har taget deres afsked, når næste skoleår begynder. Hullerne skal fyldes, og det kan i værste fald komme til at koste nogle skoler deres lokale ledelse.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
24. april 2007, kl. 12:33

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

To skoleledere siger farvel, fordi der bliver endnu flere ledelsesopgaver og mindre tid. To har taget deres afsked til fordel for helt andre græsgange, og nummer fem i rækken siger stop til sommer, når han bliver 65.

På mandag er de fem skolelederes farvel på dagsordenen, når børne- og kulturudvalget holder møde.

"I forvaltningen kan de godt se skriften på væggen. Skolelederne hænger ikke på træerne, og det kan blive svært at få de stillinger genbesat. Derfor er det klart, at man har tænkt tanker om fælles skoleledelse", siger udvalgets formand, Kim Bennike fra Dansk Folkeparti til Nordjyske.

Besparelser gør det svært at være skoleleder

Kim Bennike mener, at den bedste løsning vil være at finde fem nye skoleledere. Den opfattelse deler formanden for Midtvendsyssels Lærerkreds, Inge Pedersen. Men hun frygter, at det bliver svært at få stillingerne besat.

"Forholdene i Jammerbugt Kommune er ikke de mest optimale. Politikerne har besluttet at spare 7,8 millioner kroner på skolevæsenet, og det sætter en grænse for, hvor attraktivt jobbet som skoleleder er. En skoleleder får svært ved at opfylde sine pædagogiske ambitioner, når der skal skæres ned og afskediges lærere", siger kredsformanden til folkeskolen.dk.

I alt er der 21 skoler i kommunen, heraf flere små. Men politikerne vil ikke røre ved skolestrukturen.

"Vi har den struktur, politikerne vælger, men så bør de også betale, hvad det koster. Jammerbugt er en geografisk stor kommune, så det kan være en fordel med mange små skoler. Men hvis de bliver lagt ind under en fælles skoleledelse, mister elever, forældre og lærere den tætte kontakt til den skoleleder, der bestemmer", siger Inge Pedersen.

I øjeblikket har Jammerbugt Kommune to skoler med henholdsvis en og to afdelinger på andre matrikler. De ligger i den tidligere Pandrup Kommune og har haft fælles ledelse siden 1. august 2006. I dag står skolechefen fra Pandrup, Michael Stilling, i spidsen for skolevæsenet i Jammerbugt Kommune.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nordjysk Kommune mangler fem skoleledere

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS