"Både Sverige og Norge viste en positiv interesse for et fælles mærke, og vi har aftalt at gå videre med sagen", siger souschefen i Fødevarestyrelsens Ernæringskontor Jens Therkel Jensen til Ingeniøren, efter en workshop med eksperter og embedsmænd fra andre nordiske lande.
Landene skal prøve at forene kriterierne bag "Spis Mest"-mærket, det svenske Nøglehulsmærke (Nyckelhålet) og et privat ernæringsmærke som den finske hjerteforening står bag. Hvis forhandlingerne fortsætter, vurderer Jens Therkel Jensen, at reglerne for et nyt fælles ernæringsmærke kan sendes til EU-godkendelse i januar 2008 og tages i brug til efteråret.
Siden den danske detailhandel og fødevareindustri vendte tommelfingerne ned til "Spis Mest"-mærket, der blev lanceret af forbrugerministeren i april, har det danske ernæringsmærke nærmest kun eksisteret virtuelt på en hjemmeside.
Nordiske lande forhandler om et fælles ernæringmærke
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.