Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nordisk Råd vil sikre børns kreative udvikling i folkeskolen

Kultur og kreative fag skal fylde mere i folkeskolen, mener Nordisk Råds Kultur- og Uddannelsesudvalg. Rådet vil derfor have de nordiske undervisnings- og kulturministre til at skrive under på, at børn har krav på kultur og kreative fag i skolen.

Der skal skabes bedre rammer for undervisningen i kreative fag, mener formand i Nordisk Råds Kultur- og Udannelsesudvalg, Mogens Jensen

Foto: Magnus Fröderberg/norden.org
Louise Knuth Pedersen
Start debatten
9. november 2009, kl. 09:27

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Nordisk Råd ønsker, at regeringerne laver nationale handlingsplaner for styrkelse af børn og unges kreative kompetencer. Herunder ønsker vi, at de musisk/kreative fag i folkeskolen styrkes, og at der skabes bedre samspil mellem disse fag og de øvrige fagområder. Vi ser også gerne, at lærernes kompetencer til generelt at levere en mere kreativ undervisning styrkes", siger formand i Nordisk Råds Kultur- og Uddannelsesudvalg Mogens Jensen til folkeskolen.dk.

De kreative fag skal anerkendes

Børns rettigheder til kultur og kreativitet i skolen skal skrives ind i en fælles nordisk deklaration, som Nordisk Råd vil have de nordiske kultur- og undervisningsministre til at underskrive.

I alle kommuner bør der desuden etableres kulturskoler, som tilbyder undervisning i musik, drama, billedkunst, dans og skrivning, mener Mogens Jensen.

I folkeskolens formålsparagraf står der, at undervisningen blandt andet skal gøre eleverne "fortrolige med dansk kultur og historie, give dem forståelse for andre lande og kulturer", den skal fremme elevens alsidige udvikling, og den skal medvirke til, at eleverne udvikler fantasi.

Der skal skabes bedre rammer for at skolen kan leve op til den målsætning, mener Mogens Jensen.

"Lærerne i folkeskolen gør allerede meget, men der skal skabes bedre rammer for, at de kan gøre endnu mere. Dels i form af mere tid til de musisk/kreative fag og i form af efteruddannelse i forhold til at bedrive kreativ undervisning. Penge til flere forsøgsprojekter og et nationalt videnscenter for de musisk/kreative fag og samspillet med øvrige fag er også vigtigt".

Sammenhæng mellem kreativitet og succes

OECD har åbnet op for muligheden for, at de musisk-æstetiske fag også inddrages i Pisa-undersøgelserne, og det glæder Nordisk Råd, da det kan være med til at højne anerkendelsen af de kreative fag.

"Alle undersøgelser viser, at børns mulighed for succes i skolen hænger nøje sammen med adgangen til kultur i undervisningen. Og at de lande, som topper uddannelsesundersøgelser, prioriterer kreative fag højt. For at fremtidssikre kvaliteten i skolerne i Norden, er det derfor afgørende, at børn får ret til at udfolde sig kreativt", siger Monica Green fra Kultur- og uddannelsesudvalget i Nordisk Råd i en pressemeddelelse.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nordisk Råd vil sikre børns kreative udvikling i folkeskolen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS