Nøgne tal er misvisende

Det afgørende for os er ikke at sammenligne tal. Hvis man kun ser på statistikker, kan man helt misopfatte, hvad der foregår i uddannelsessystemet, hvorfor det sker, og hvad formålet er, siger Luce Pépin. Hun er direktør for Eurydice, som er et informationssystem om europæisk undervisning under Europakommissionens afdeling 22: Education, Training and Youth.

– Rygraden i vores arbejde er en stor europæisk database, som hvert år opdateres af de enkelte lande, forklarer Luce Pépin.

– I vores publikationer og på Internettet kan man finde en lang række oplysninger om uddannelsessystemerne, som man så kan lade sig inspirere af.

– Vi gennemfører sammenlignende studier mellem europæiske landes uddannelsessystemer – om grundskole, læreruddannelse, skoleledelse, indskoling og så videre. Og vi arbejder på at udvikle indikatorer, som fortæller noget reelt og brugbart. EU-Kommissionens Eurostat leverer statistikkerne, og vi tilføjer så kvalitative oplysninger, så man kan se ogsåforskelligheden i landenes uddannelsessystemer.

Statistikker kan misopfattes

Hvor OECD anvender otte eller ni parametre til sine økonomiske sammenligninger, så bruger Eurydice næsten 100.

– Hvis vi blot offentliggør sammenligninger af statistikker for at imødekomme mediernes ønsker, kan der rejses berettiget kritik. Fordi det ikke er en videnskabelig måde at arbejde på, og – vigtigst af alt – fordi oplysningerne ikke bliver pålidelige.

– Vi ser på, hvad skolereformerne indeholder, og på landenes begrundelser. Det kvalitative og ikke det kvantitative er det afgørende for os. Selvfølgelig bruger vi også statistikker, men som midler – ikke som mål.

Eurydice gør meget for at 'oversætte' de enkelte landes beskrivelser, så de kan forstås af andre. Når Danmarks Undervisningsministerium for eksempel i første omgang ikke havde skrevet noget under afsnittet 'Inspectorate', fordi man her i landet ikke har kontrollanter, der rejser rundt, så bad Eurydice Undervisningsministeriet i København forklare, hvorfor Danmark har den model, man har.

Hilsen til journalister

– Vi er interesseret i, at læseren af vores rapporter kan se hvordan, men ogsåhvorfor. Man skal ikke bare have at vide, at der er gennemført en reform. Man skal kunne se, hvad der er ændret, hvorfor det er sket, og hvad man vil opnå. Man skal kunne se udviklingen over tid.

– Tal, der sammenlignes uden sammenhæng med forskellige landes traditioner og skolekulturer, kan ikke bruges til noget fornuftigt, siger Luce Pépin, som også har en hilsen til medierne:

– Selvfølgelig er det vigtigt at se på, hvad noget koster, og det er meget vanskeligt at gøre journalister tilfredse med kvalitative sammenligninger. Men journalister burde opfatte det som en af deres fornemste opgaver at hjælpe læserne med at få overblik og se perspektiver.

– Hvad har læseren ud af en statistik, der viser, at et land placerer sig bedre end et andet? For hvad betyder det, spørger Luce Pépin og svarer selv:

– Det betyder intet, hvis man ikke får at vide, hvad formålet er, hvordan landets traditioner er, hvordan forældres og børns liv er, hvad lærernes muligheder er og så videre.

– Sådanne oplysninger skal man have med, ellers kan statistikker ikke bruges til noget, siger direktøren for Eurydice.

Eurydice's hjemmeside på Internettet kan findes på adressen: www.eurydice.org