Nødvendig viden fra uddannelsen glemmes på jobbet

Man skal være dygtig for at være en god lærer. Og nødvendig viden, som tilegnes i lærerstudiet, glemmes hurtigt, når man får job, mener Sara Katharina Pihl. Hendes praktiklærer kunne fx ikke gøre rede for sit valg af litteraturpædagogisk metode - hun brugte sin egen!

"Dette gav mig lysten til i praktikken at benytte en receptionsæstetisk tilgang til læsning af ungdomslitteratur for at undersøge, hvorledes dette påvirkede elevernes læseforståelse og tegn på dannelsesmæssigt udbytte."

Det resulterede i følgende problemformulering i hendes Sara Pihls i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Nørre Nissum: Hvordan kan elevernes læseforståelse ved læsning af kompleks ungdomslitteratur øges gennem en receptionsæstetisk tilgang, og hvad er det særlige ved den komplekse ungdomslitteratur, der kan have betydning for elevernes dannelse?

Ikke kun afkodning men refleksion

Der er meget, der påvirker elevernes læseforståelse af kompleks ungdomslitteratur, lyder hendes overordnede konklusion:

"Elevernes udviklingsstadie spiller en stor rolle, da de i kraft af eksistenskriseidentitet kontra identitetsforvirring kan identificere sig med de typiske temaer i kompleks ungdomslitteratur. Denne identificering gør, at elevernes forforståelse for emnet er stor." Og det betyder, at motivationen for læsningen øges, fordi temaerne opleves som relevante for eleven.

Men kompleks litteratur kan være svær at læse på grund af skiftende synsvinkel, intertekstualitet og så videre. For at forstå og gennemskue opbygningen og dens effekter er det vigtigt, at eleverne har genrekendskab. Opbygningen påvirker både læsningen, forståelsen og de efterfølgende refleksioner. Det er også vigtigt, at eleverne har god grammatisk viden, som de kan benytte denne under læsningen.

Det er vigtigt, at eleverne tilegner sig et bredt udvalg af læseforståelsesstrategier, og at de benytter sig af dem under læsningen. Det drejer sig ikke blot om, at de afkoder teksten, de skal kunne reflektere over indholdet, mens de læser. På samme måde er det vigtigt, at eleverne lærer at aktivere de rigtige strategier og deres egen forforståelse.

Dialog og fokus på forforståelse

"Den receptionsæstetiske tilgang lægger vægt på elevernes subjektive læsning af den komplekse ungdoms-litteratur. Det er derfor vigtigt, at eleverne kan danne inferenser og udfylde tekstens tomme pladser," skriver Sara Pihl, som erfarede, at det kan være svært for eleverne at læse mellem linjerne og at forstå, at deres egen tolkning af teksten er vigtig.

Dialogen er også særdeles vigtig for elevernes læseforståelse i analysen og tolkningen, men også for at øge elevernes ordforråd og læsestrategier.

Og så er det vigtigt, at der bliver sat ord på elevernes forforståelse, så de bliver opmærksomme på den. "En god læseforståelse kræver megen træning og må derfor være en integreret del af al faglig undervisning, også selvom der er fokus på tekstanalyse og fortolkning."

Litteraturen har dannelsespotentiale

Temaerne er ikke blot en hjælp til læseforståelsen, men har også stor dannelsesmæssig værdi, da eleverne får mulighed for at gå i dialog om nøgleproblemet, understreger Sara Pihl. Hensigten med dialogen er ikke blot, at de får en erkendelse for nøgleproblemet og får diskuteret det. De skal også lære at benytte sig af kommunikative redskaber som kritik, selvkritik, empati og så videre. Også her spiller læreren en vigtig rolle ved at inddrage disse kommunikative redskaber i dialogen.

Litteraturen har også et dannelsespotentiale, da eleverne i litteraturen møder noget fremmed, som gennem refleksioner og overvejelser kan bidrage til deres identitetsdannelse.

For at øge elevernes læseforståelse er det vigtigt også at integrere læseforståelsesstrategier, som hjælper dem til at være mere opmærksomme under læsningen i undervisningen, men over tid bør eleverne blive stadigt mere selvstyrende i brugen af læsestrategier, dog med læreren som stadig støtte, skriver Sara Pihl.

Lærernes faglighed

Efter at have færdiggjort bachelorprojektet er det blevet endnu tydeligere for Sarah Katharina Pihl, hvilke krav undervisningen sætter til lærerens faglighed, skriver hun i sin perspektivering. "Læreren bør være bevidst om valg af litterære tilgange og integrere læseforståelse som en fast del af den faglige undervisning." For at læreren kan undervise med den store faglighed, som samfundet ønsker, er det vigtigt, at lærerne har mulighed for løbende efteruddannelse, mener hun.

Ligesom det er nødvendig, at lærere kontinuerligt fornyer sig i deres undervisningsfag, så de har mulighed for at inddrage ny og relevant viden og litteratur. Dette kan være uoverkommeligt for den enkelte lærer, derfor kunne en løsning være på skolerne at lave "studiegrupper", hvor faglærerne kunne inspirere hinanden.

Elevernes identifikation

Arbejdet med projektet har også gjort Sara Katharina Pihl mere bevidst om, hvor vigtigt det er, at eleverne kan identificere sig med det læste og inddrage relevant viden fra eget liv, så de støttes i deres identitetsdannelse. Lærerne må være bevidste om deres betydning som rollemodeller, og de skal være bevidste om, hvordan eleverne i skolen kan dannes fx gennem valg af litteratur, understreger Sara Katharina Pihl, som undrer sig over, at identitetsdannelsen ikke er et klart formål for skolen.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Kompleks ungdomslitteratur, forståelse og dannelse