Nej tak til Enhedslistens skoledemokrati

>>Moderne skoleledelse drejer sig i betydeligt omfang om at etablere en samarbejdskultur, hvor alle parter tager del i beslutningsprocesserne og et medansvar for skolens udvikling<<, erklærede Margrethe Vestager ved førstebehandlingen i går.

Susanne Clemensen (CD) sagde det direkte: >>Enhedslistens forslag svækker skolernes ledelse<<.

Thomas Adelskov (S) afviste Enhedslistens påstand om modsætningsforhold på uddannelsesinstitutioner mellem lærere og studerende/elever.

Gitte Lillelund Bech (V) nægtede at tage >>en rød-grøn returbillet tilbage til 1968<<.

Aage Frandsen (SF) var den eneste forstående. Demokratiet fungerer ikke tilfredsstillende på uddannelsesinstitutionerne, blandt andet på grund af konstruktionen med en ekstern bestyrelse. Derimod er det ifølge Aage Frandsen godt, at forældre har stor indflydelse i folkeskolers bestyrelser.

Marianne Stentebjerg (R) havde sympati for intentionerne om at fremme skoleelevers forståelse for demokratiet og dets vilkår, men hun frygter, at Enhedslistens forslag vil medføre et alvorligere tab på demokratikontoen andre steder. Ikke mindst på skoleområdet vil det være skadeligt, hvis beslutninger tages i fora, der kun er åbne for brugerne.

Forslagsstilleren Søren Kolstrup (EL) henviste til de svenske erfaringer og konstaterede, at lærerne var de største modstandere, mens elever og ledelse har været allierede.

Enhedslisten foreslår at give det pædagogiske råd i folkeskolen beslutningsret i alle pædagogiske spørgsmål, høringsret i alle spørgsmål vedrørende skolens undervisning og drift, indstillingsret i spørgsmål om time- og fagfordeling samt stillingsopslag, bygesager og budget. Elevrådene i folkeskolen skal have beslutningsret vedrørende principper for undervisningen, indstillingsret i pædagogiske spørgsmål og høringsret vedrørende undervisningens tilrettelæggelse.

Folketingets førstebehandling af Enhedslistens to skoledemokratiforslag kan læses på http://www.folketinget.dk ved at søge på "B 169" og "B 170".