Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nedstemt: Pensionistmedlemmer får ikke deres eget punkt i Lærerforeningens principprogram

Flere skal fastholdes som medlemmer, når de går på pension. Det bør fremgå af foreningens principprogram, foreslog pensionisterne selv på Danmarks Lærerforenings kongres. Trods garantier om, at de lærerstuderende ikke senere vil kræve noget lignende, blev forslaget nedstemt.

Foto: Thomas Arnbo
Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
3 kommentarer
4. november 2021, kl. 17:54

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

Når lærere går på pension har de mulighed for at fortsætte med at være medlem af Lærerforeningen i foreningens fraktion 4, der er for pensionerede medlemmer.

Forslag vedr. tilføjelse til principprogrammet ompensionistarbejdet i foreningen (pdf).

Den har allerede 20.000 medlemmer, men hvis endnu flere skal fortsætte deres medlemskab, når de er færdige som erhvervsaktive, vil det være gavnligt, at pensionisterne bliver skrevet ind i Danmarks Lærerforenings principprogram.

Sådan lød det fra pensionist og kongresdelegeret Grethe Funch Pedersen, da hun torsdag stillede forslag om, at det specificeres i principprogrammet, at foreningen arbejder for, at "foreningens medlemmer fastholdes i foreningen ved overgang til efterløn og pension".

"Det er vigtigt at fastholde, at vi alle er en del af fællesskabet - også den dag, vi går på pension", lød det fra Grethe Funch Pedersen fra talerstolen, hvor hun påpegede, at mange melder sig ud, fordi de ikke er klar over, hvad foreningen gør for pensionister.

"Så det handler i virkeligheden om, at principprogrammet blot skal indeholde den praksis, der i dag råder, hvor aktive pensionister ude i kredsene er med til at lave arrangementer for Fraktion 4's medlemmer. Det er med til at fastholde engagementet og medvirker til, at folk forbliver medlemmer", sagde hun.

DLF-formand klar til indsats: For få unge melder sig ind i DLF

Frygt for knopskydning

Fra talerstolen var argumentet imod forslaget fra Andreas Ravn Skovse fra Århus Lærerforening, at der kan gå "knopskydning" i principprogrammet.

"Hvis vi vedtager forslaget, skal vi så på næste kongres vedtage et forslag specifikt om Lærerstuderendes Landskreds?", spurgte han.

Grete Funch Pedersen påpegede dog, at pensionister er særlige derved, at alle - forhåbentlig - bliver det en dag.

"Det angår alle, for alle fraktioner ender med at komme over i fraktion 4, når de går på pension. Så jeg håber da, at alle, der sidder i salen, når at komme over til os", sagde hun.

Og fra Lærerstuderendes Landskreds blev der fra talerstolen udstedt en garanti om, at man ikke vil stille et forslag om, at lærerstuderende specifikt skrives ind i principprogrammet. Den kom fra Mads Tudvad, der påpegede, at Lærerstuderendes Landskreds støtter forslaget.

"Solidaritet har altid været et stærkt ord i fagbevægelsen, og det skal det blive ved med at være. Og solidaritet på tværs af generationer er vigtigt", sagde han.

Fra næstformand i DLF Dorte Lange lød det, at foreningens hovedstyrelse var splittet i spørgsmålet og derfor ikke kunne anbefale, om forslaget skulle vedtages eller nedstemmes. Men ved den efterfølgende afstemning blev det nedstemt.

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nedstemt: Pensionistmedlemmer får ikke deres eget punkt i Lærerforeningens principprogram

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS