At sætte lyrik for børn på formel som genre er ikke så ligetil, viser Line Beck Rasmussen i sin spændende artikel, hvor hun dels bruger en række litteraturteoretikere til at indkredse og afgrænse fænomenet, dels giver et historisk rids over dets behandling fra indsamling af folkelige rim, remser og fortællinger - som derved blev fastfrosset i den nu kendte, "rigtige" form - til moderne forfatteres brug af rim for børn som sproglig legeplads.
Svenskeren Elina Druker har undersøgt, hvordan billedbogen med modernismen begyndte at blive brugt som udtryksform for forfattere, billedkunstnere og illustratorer. Med eksempler fra blandt andre Arne Ungermann, Egon Mathiassen og Tove Jansson påviser hun, hvordan tidernes forandrede barnesyn giver nye, eksperimenterende udtryk i billedbøgerne. Nu blev barnet tillagt en ny symbolsk rolle, som blev forsøgt udtrykt i billedbøgerne, samtidig med at de udviklede sig til at blive anerkendt som et medie inden for de gængse litterære eller kunstneriske felter.
Med udviklingen af de digitale medier dukker begrebet "New Literacy" op. Det er vanskeligt at oversætte fyldestgørende til dansk, men har at gøre med nye måder at tilegne sig viden på, for når børn lærer gennem billeder og andre medier, er der behov for afklaring af, hvordan man forstår den særlige form for kode, som børnelitteraturen udgør, skriver Helene Høyrup og giver nogle bud på forskningstemaer til at kaste lys over dette.
Igen i år en fortrinlig samling artikler fra forskningen på og omkring Center for Børnelitteratur.
Nedslag i børnelitteraturforskningen 10
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.