Underskuddet er opstået, fordi der er sket en række opgaveomlægninger blandt andet en modernisering af administrationen ved Aarhus Universitet, som DPU hører under. For DPU betyder omlægningen, at der flyttes administrative opgaver til den centrale administration ved universitetet, og at der nu fra DPU skal betales fuldt bidrag til administrationen ved Aarhus Universitet.
DPU skal fjerne underskuddet inden 2013. Besparelserne sker ved at reducere antallet af administrative medarbejdere svarende til 12 årsværk. Den øgede indtjening skal skabes ved at ændre på fordelingen af videnskabeligt personale og deres opgaver. Den ny fordeling af personale skal bidrage til en øget indtjening på forskning og undervisning.
Dekan ved DPU Lars Qvortrup er ked af, at han bilver nødt til at sige farvel til medarbejdere.
"DPU er et veldrevet hovedområde ved Aarhus Universitet med en stigende indtjening. Det skyldes ikke mindst, at alle medarbejdere har arbejdet hårdt og godt. Ikke desto mindre dækker indtjeningen ikke de samlede udgifter. Derfor må vi nu spare. Men den anden del af strategien er lige så klar, som den er offensiv: Vi vil arbejde hårdt på at blive en endnu større succes - også økonomisk set - som kraftcentret for pædagogisk forskning og undervisning i Danmark", siger Lars Qvortrup.
I alt forventer DPU at forbedre sit resultat med 33 mio. kr. frem til 2013. DPU havde i 2009 en omsætning på cirka 320 mio. kr., en budgetteret omsætning på cirka 350 mio. kr. i 2010, og DPU har i dag et antal fastansatte medarbejdere, der svarer til 410 årsværk.
Nedskæringer på DPU
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.