Nedlæggelse af skoler er en politisk automatreaktion

Som nyuddannet kultursociolog blev Nikolaj Lubanski i 1991 ansat i et konsulentfirma og fik til opgave at rådgive kommuner i Vestjylland, på Sydfyn og i Nordsjælland om skolenedlæggelser. Dengang som nu argumenterede politikerne med, at målet var at kvalitetsudvikle skolen.

"Politikere hiver altid argumentet om kvalitet frem, men uanset om vi måler ud fra karaktergennemsnit, trivselsmålinger, resultaterne i Pisa eller omkostninger pr. elev, kan vi ikke se en sammenhæng med skolernes størrelser", sagde Nikolaj Lubanski på konferencen "Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges?" som blev afholdt i denne uge. I dag er han direktør for professionshøjskolen Metropol i København

Øget samarbejde er vejen frem

Forskere forudser, at 200-300 skoler bliver nedlagt i de kommende år. Konferencen blev afholdt af den pædagogiske tænketank Sophia, der ønsker at styrke beslutningsprocessen forud for ændringer i skolestrukturen. For der er en grænse for, hvor få skoler der kan være, sagde lederen af Sophia, Per Kjeldsen, i sin velkomst.

"Engang havde vi 5.000 skoler. Hvis vi nedlægger 300 flere, kommer vi ned på 1.200 skoler. Men hvor ender vi? Med én skole med en masse virtuel undervisning, hvor eleverne sidder hver for sig derhjemme", sagde han.

I sit oplæg undrede Nikolaj Lubanski sig over, at skolen altid bliver betragtet som et minikosmos.

"Nogle steder forsøger man at opnå stordriftsfordele ved at gå fra otte til fem skoler, men vi kan ikke sige entydigt, om der er penge at spare, fordi en skolenedlæggelse påvirker hele lokalsamfundet. Derfor vil jeg advare mod den automatreaktion, at man nedlægger skoler, fordi der er hul i pengekassen".

Lærernes professionalitet - at de har en høj faglighed og stærke didaktiske evner - afgør kvaliteten af undervisningen, sammen med at ledelsen har et klart mål for udviklingen.

"Vi hører tit skoler klage sig over, at de mangler lærere i naturteknik og musik, men måske kan lærere undervisere flere steder. Politikere tænker automatisk i større rammer, men man kan gøre det anderledes ved for eksempel at tænke i landsbyordninger. Vejen frem er øget samarbejde", sagde Nikolaj Lubanski.

Skolen har ændret sig i et mangfoldigt samfund

Den vej har Veng Fællesskole i Skanderborg Kommune taget. Skolen svinger mellem 140 og 170 elever fra 0. til 7. klasse og har siden 2008 indgået i en landsbyordning med børnehave, skole, SFO og klub. Her arbejder pædagoger og lærere tæt sammen om at skabe et godt liv for alle områdets børn mellem 3 og 14 år.

"Lokalsamfundet har ændret sig fra et bondesamfund, hvor alle kendte hinanden og sad i fastlåste roller, til et dynamisk og mangfoldigt samfund. Skolen har også forandret sig. Ikke for at tilpasse sig lokalsamfundet, men for at give eleverne muligheder, der peger ind i fremtiden", fortalte skoleleder Henry Thomsen på konferencen.

Skolen har aldersblandede klasser i indskoling og på mellemtrin, skolestart fire gange om året og et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger.

"Der er flere sæt øjne på den enkelte elev, og de aldersblandede klasser betyder, at børnene ikke er låst fast til de få relationer, der er i en lille klasse. Der vil altid være nogle, der matcher dem fagligt", sagde skolelederen.

Test viser, at børnene klarer sig fagligt godt, og at trivslen er høj, forsikrede han.

"Vi er gået fra at være lokalsamfundets skole til at være lokalsamfundets lærings- og udviklingsmiljø for børnene, fra de er tre til 14 år. Vi er det sted, der holder området sammen", sagde Henry Thomsen.