Nedergaard: Ingen større problemer med specialundervisningen

Der er ikke grundlæggende problemer med folkeskolens specialundervisning, kommunalreformen har betydet mere nærhed og helhed i kommunernes opgaveløsning og der er kommet større sammenhæng mellem almen- og specialområdet. Det skriver undervisningsminister Tina Nedergaard (V) i sin redegørelse for, hvordan kommunerne har løftet opgaverne på specialundervisningsområdet i 2009.

Hun peger dog på, at kommunerne stadig er i en omstillingsperiode, og at de melder om, at selvom der er mange fordele ved kommunalreformen, så er opgaven vanskelig. Mange kommuner mærker et øget pres, da de hjemtager elever fra tilbud i andre kommuner.

"Det giver kommunerne udfordringer i forhold til at få balance mellem behov og efterspørgsel", skriver Tina Nedergaard. Det giver sig blandt andet udslag i ventelister i nogle kommuner.

Stigning i udgifter og elever

Ifølge redegørelsen er resurseforbruget på regionale tilbud og specialskoler steget til 4,7 mia. kr. i 2009 fra 4,3 mia. kr. i 2008. I 2006 var udgifterne på 3,8 mia. kr., hvilket giver en stigning på næsten 40 procent de første tre år efter kommunalreformen.

Samtidig er antallet af elever i specialklasser og specialskoler steget fra 25.100 i skoleåret 2005/06 til 27.500 i 2008/09. Tina Nedergaard bemærker dog, at der er usikkerhed om disse tal, da de tidligere blev indberettet af amterne, mens det nu påligger den enkelte skole at indberette elevtal.

Flere får medhold i klager

12 procent flere forældre fik sidste år ret i deres klage over specialundervisningen. Samtidig blev der i 63 procent af klagerne påpeget mangler i kommunernes afgørelser i forhold til forvaltningsloven. Året før var omgørelsesprocenten ellers faldet fra 67 til 43 procent, og det fik daværende undervisningsminister Bertel Haarder til at skrive, at "dette tyder på, at kommunerne i højere grad giver eleverne kvalificerede og tilstrækkelige specialundervisningstilbud i folkeskolen".

Kommunerne overtog specialundervisningen fra de gamle amter i 2007, og som en del af aftalen om kommunalreformen blev det besluttet, at Undervisningsministeren de tre efterfølgende år årligt skulle redegøre over for Folketinget for, hvordan kommunerne løfter opgaven på baggrund af redegørelser fra de regionale udviklingsråd. Den redegørelse, som netop er offentliggjort, er dermed den sidste i rækken.