Nedergaard: Flere penge per elev i 2010

Tina Nedergaard var kaldt i samråd i Folketingets uddannelsesudvalg af SF's skoleordfører Pernille Vigsø Bagge, som blandt andet spurgte, hvordan man sikrer, at nulvæksten i den offentlige sektor ikke betyder, at flere kommuner ikke lever op til mindstekravet af antal undervisningstimer.

Tina Nedergaard pointerede flere gange, at det er kommunernes ansvar at leve op til det lovmæssige mininmumskrav. Hun afviste, at nulvæksten er ensbetydende med fald i folkeskolernes budgetter.

"Ved nulvækst forstår jeg, at de offentlige udgifter stiger i samme takt som pris- og lønudviklingen. Det vil sige, at de offentlige udgifter reelt er uændrede. Kommunernes samlede folkeskolebudget i 2010 stort set er uændret i forhold til 2009. Da elevtallet i folkeskolen er faldende, betyder det, at der bliver flere penge per elev. Den samlede udgift per elev opgjort i 2010-prisniveau stiger fra ca. 64.600 kr. til ca. 65.000 kr.", sagde hun.

Man skal dog holde sig kommunale forskelle for øje, pointerede Tina Nedergaard.

"Selvom udgiften per elev har været stigende i perioden 2000-2010, er jeg naturligvis opmærksom på, at tallene er udtryk for det samlede gennemsnitlige udgiftsniveau på landsplan, og at der er betydelige variationer mellem kommunerne. Netop fordi tallene er udtryk for samlede gennemsnit, kan de dække over både reelle og oplevede forringelser på nogle områder", sagde hun.

SF: Forkert regnestykke

Efterfølgende var Pernille Vigsø Bagge dog ikke overbevist. Hun mener ikke, at regnestykket er validt.

"Vi så allerede under kommunalreformen, da man skulle opgøre udgifterne til folkeskolerne, at nogle kommuner for eksempel medregnede rengøringsudgifter, mens andre ikke gjorde det. Så de tal, undervisningsministeriet bruger til at fortælle, hvor mange penge, man bruger på folkeskolen, dem stoler jeg ganske enkelt ikke på", sagde hun efter samrådet.

Samme melding lyder fra Danmarks Lærerforening. Lars Salmonsen, konsulent i DLF's analyseafdeling, mener ikke, at tallene harmonerer med den virkelighed, man oplever på skolerne. Han påpeger i øvrigt, at der i ministeriets regnestykke ikke er taget højde for, at skolerne hvert år får markant øgede udgifter til pension.

"Det er sådan, at der hvert eneste år går en masse tjenestemænd på pension, og de bliver erstattet af overenskomstansatte. Deres pension regnes med i skolebudgettet - mens tjenestemænd får pension af staten", siger han.

Endnu intet svar på timetalsundersøgelse

Tirsdagens samråd var indkaldt på baggrund af tre undersøgelser fra UNI-C, der ud fra skolernes egen indberetninger viser, at mange kommuner ikke overholder minimumstimetallet. Den tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) var i samråd om sagen i oktober 2009.

Dengang gav Haarder udtryk for, at Skolestyrelsen ville undersøge sagen og kompensere elever, der har fået for lidt undervisning.

På samrådet tirsdag henviste Tina Nedergaard og Skolestyrelsens direktør Martin Isenbecker til, at undersøgelsen ikke er afsluttet endnu. Martin Isenbecker gav udtryk for, at tallene fra kommunerne er belagt med usikkerhed blandt andet på grund af fejlagtige indberetninger.

Det svar var Pernille Vigsø Bagge efterfølgende langt fra tilfreds med.

"Jeg synes, det er beskæmmende, at man hører, at skoleledere over hele landet bruger rigtig lang tid på indberetning af aflyste timer, vikartimer og så videre, hvis de tal så bare ryger i en stor syltekrukke, og ikke bliver brugt korrekt. Hvis det er rigtigt, at UNI-C's tal ikke er retvisende, så må man jo komme med de tal, der er retvisende, og det er Skolestyrelsens opgave", sagde hun.

(Tilføjet kl. 12.30)

Pernille Vigsø Bagge har onsdag sendt opfølgende spørgsmål til undervisningsministeren. Blandt andet om hvornår der forelægger præcise tal for hvor mange skoler, der ikke lever op til minimumstimetallet, om pensionbyrden er medregnet i penge per elev-regnestykket og om der findes garantier for at kommunerne indberetter de samme udgifter på folkeskoleområdet.