Nedergaard åben for tidligere skolestart

Undervisningsminister, Tina Nedergaard (V), siger som kommentar til forslaget fra Dansk Erhverv, at der er behov for at "afdramatisere" skolestarten. Ministeren er derfor positiv over for ideen om et års tidligere skolestart, hvis forældrene vil være med.

"Jeg mener, at det en glimrende tankegang, der ligger bag forslaget, og jeg vil bestemt ikke afvise det. Det er meget positivt, at Dansk Erhverv nu tager del i debatten om at øge arbejdsudbuddet", siger undervisningsministeren. Tidligere skolestart vil øge udbuddet af arbejdskraft, fordi de fremtidige ungdomsårgange vil få et år mere på arbejdsmarkedet.

Uddannelsesordfører for Liberal Alliance Villum Christensen vil også gerne arbejde for en tidligere skolestart.

"Jeg mener bestemt, at beregningerne fra Dansk Erhverv giver stof til eftertanke. Vi ved jo, at børn i indskolingen er fantastisk motiverede", siger han.

Håber på debat om skolestart

Tina Nedergaard krydser fingre for, at Dansk Erhvervs beregninger kan være med til at sætte gang i en debat om skolestarten:

"I dag er holdningen til skolestart, at hvis man er i tvivl, så anbefales det, at man venter. Der kunne man måske også ind imellem sige, at hvis man er i tvivl, så kunne man godt give det chancen. For det er jo aldrig værre, end så kan man prøve det i en måned, og hvis det ikke går, så kunne man prøve børnehaven igen", siger Tina Nedergaard.

Forslaget går ifølge ministeren fint i spænd med regeringens øvrige mål om at rykke læringen ned aldersmæssigt og henviser i den forbindelse til beslutningen fra 2009 om at gøre børnehaveklassen obligatorisk.

Der er dog lang vej til en endnu tidligere skolestart, siger hun:

"Nu synes jeg først, at vi bør tage en pædagogisk debat om konsekvenserne af en tidligere skolestart, og om det rent faktisk ville være det bedste for flertallet af børnene", siger Tina Nedergaard.

Tidligere start er ikke umulig

Ifølge Stig Broström, der er lektor i småbørnspædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), er det ikke umuligt at fremrykke skolestarten et år.

"Skolestarten er en fleksibel størrelse og også historisk bestemt, så hvis man ændrer den, kan det læringsmæssigt godt lade sig gøre at gøre børn parate til skolegang tidligere end i dag".

Han mener dog, at det vil kræve en omstillingsperiode på mindst 10 år og en markant fysisk forandring af skolen, hvis børnehavens børn skal "rykke ind i skolens klasselokaler".

Og det vil ikke nødvendigvis være det bedste for barnet, påpeger han.

"Når man ændrer skolestarten, bliver barndommen omkonstrueret, og derfor må man spørge sig selv, hvad det er for et børneliv og en barndom, vi vil have? Er det sådan, at man kun går i vuggestue og børnehave for at blive skoleparat, eller er det også for at have et helhedspræget liv med plads til leg og venskaber?"

DLF: Vigtigere ting end arbejdsudbud

Formand for Skole- og Uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, fremhæver ligesom Stig Broström, at der er vigtigere ting i verden end arbejdsudbud, og hun tvivler på, at det læringsmæssigt vil nytte noget at fremrykke skolestarten.

"Vi ved, at børn, der faktisk er parate og modne nok til at starte i skole, også udvikler sig hurtigere end børn, der ikke er parate. Derfor er det ikke nok bare at trylle et år mere på, for man vil simpelthen ikke få et år mere ud af det", siger Dorte Lange.

Skolestartsalderen er almindeligvis seks år. I Danmark har den undervisningspligtige alder tidligere startet det år, barnet fyldte syv år, men fra 2009 blev undervisningspligten rykket ned til 0. klasse det år, barnet fylder seks år. Derfor vil danske børn skulle starte i børnehaveklassen det år, de fylder fem, hvis skolestarten fremrykkes. I blandt andet England, Australien og senest Holland starter børn i skole som femårige.