NCFF-konference: Barrierer og motivation for fremmedsprog – Elev- og lederstemmer fra grundskolen og ungdomsuddannelserne

29. november 2022, kl. 10:00-17:00. Sted: Milling Hotel Park, Middelfart. Arrangør: Det Nationale Center for Fremmedsprog

Hvorfor vælger alt for mange elever fortsat fremmedsprogene fra i det danske uddannelsessystem? Er det undervisningen, udbuddet eller hvordan vi opfatter og taler om sprog herhjemme? Manglende sprogglæde og interesse? Eller kan eleverne ikke se sprogfags relevans i forhold til deres videre liv, job og karriere?

Kom og vær’ med, når Det Nationale Center for Fremmedsprog præsenterer resultater fra centrets barriereanalyse baseret på interviews med grundskole- og gymnasieelever om deres syn på sprogfagene og deres motivation for at lære fremmedsprog. NCFF har også talt med skoleledere og rektorer for at få deres oplevelser af fremmedsprogsområdet anno 2022.

Konferencen er gratis og inddelt i to spor med fælles opstart, opsamling og en afsluttende debat med bl.a. repræsentanter fra elevorganisationer. Undervejs vil der være oplæg, paneldebatter, refleksion og gruppediskussioner, så vi sammen får drøftet problematikker, løsningforslag og vejen frem.

Spor A: Elevstemmer Moderator: Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør ved Politiken

Spor B: Lederstemmer Moderator: Anja Bo, journalist

Konferencen er målrettet fremmedsprogsundervisere fra alle niveauer, deres ledere, beslutningstagere og alle andre med interesse for styrkelsen af fremmedsprog i Danmark.

Program og tilmelding: https://www.tilmeld.dk/ncffkonference2022/