Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Natur/teknik

Natur og udeliv med børn

Hans Erik Berthelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Peter Bang

128 sider, 220 kroner

Forlaget Børn & Unge

Nu skal vi ud . . .

Årets gang i naturen

Af Lars Zacho Maarup og Mogens Lind Hansen

183 sider, 200 kroner

Geografforlaget

Engang var Poul Thomsen den største trussel mod naturen, eller rettere mod menneskers glæde ved den nære natur. Forstået sådan, at tv's naturfilm med deres eksotiske og fantastiske optagelser kunne få den nære virkelighed til at blegne og synes uinteressant. Han har taget ved lære, men andre har taget over, så der er stadig god grund til at gøre opmærksom på vor egen naturs vidundere.

Førstnævnte titel retter sig først og fremmest til pædagoger, som gerne vil have ideer og praktiske vink til, hvordan de kan udvikle og støtte de yngstes umiddelbare glæde ved naturen. Men vi har fået faget natur/teknik, og mon ikke en del lærere i de yngste klasser, hvor der tillige er afsat meget lidt tid, kunne bruge nogle gode ideer og ikke mindst nogle trøstende ord om, at man altså ikke behøver at kunne identificere alle planter, dyr og andet, man møder på sin vej. Glæden ved oplevelsen først og fremmest, så kommer det andet - næsten - af sig selv. Bogen giver elementære anvisninger og er hurtigt læst. Også fagligt virker den kompetent, så det må være en lapsus, når den berygtede skovflåt omtales som et insekt - et så 'grumt' dyr er naturligvis en mide. Ved læsningen kan man også lade øjnene hvile ved de store og fremragende fotos, de fleste taget af forfatteren.

Anden titel er en fuldstændig fornyet udgave af den gamle 'grønspættebog' for spejdere, hvis titel er bevaret i den nyes undertitel. Naturens mangeartede fænomener gennemgås måned for måned, og der er mange ideer til, hvad man kan foretage sig derude. Den er til skolebibliotekets udlånshylde og til lærernes inspirationshylde. De mange illustrationer liver op, men er desværre lidt blege i det. De fleste er vellignende, men det er mærkeligt, at kragen er illustreret med en sortkrage. På samme illustration ser ravnen ud til at være på størrelse med en allike. Eksempler på de få skønhedspletter i en bog, som er et rigtigt aktivitetsleksikon, man også kan blive klogere af, proppet med oplysninger og ideer til, hvad man kan gå i lag med for at øge udbyttet af undervisningen udenfor.

Hans Erik Berthelsen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Natur/teknik

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS