Naturfagslærere: Det faglige miljø er udsultet

Lærernes faglige efteruddannelse er stort set ikke-eksisterende, skriver formændene for de tre faglige foreninger i en pressemeddelelse. De faglige institutter i naturfag på Danmarks Lærerhøjskole forsvandt med etableringen af Danmarks Pædagogiske Universitet, og samtidig er linjefagene på landets seminarier løbende blevet beskåret på grund af seminariernes pressede økonomi. I faget natur/teknik, som skal danne grundlaget for de naturvidenskabelige fag senere i skoleforløbet, har lærerne oftest ikke nogen naturfaglig uddannelse bag sig.

I fagene geografi og biologi får 9. klasses elever kun én

time om ugen i 9.klasse, og i det hele taget er timetallet slet ikke på niveau med de krav, der stilles i Fælles mål for fagene fysik/kemi, biologi og geografi, skriver de tre faglige foreningers formænd, henholdsvis Gitte Hass, Anders V. Thomsen og Kristian Nordholm. De tre foreninger er også hårdt ramt på pengepungen af, at regeringen har fjernet portostøtten til fagblade.

Også Danmarks Lærerforening mener, at naturfag skal have meget mere bevågenhed:

"Det skal ske ved at gøre naturfag til et nationalt indsatsområde, flere lærere skal efteruddannes, fordi der mangler lærere med linjefag i natur/teknik, og alle skoler bør råde over veluddannede ressourcepersoner i naturfag", siger formand Anders Bondo Christensen.

"Det er meget skuffende, at regeringen bruger de mindre gode Pisa-resultater til politisk profilering endnu engang i stedet for at tage problemerne alvorligt", tilføjer han. "Vi får da hverken flere lærere med linjefag i natur/teknik eller flere piger til at synes fysik er spændende, fordi de bliver testet".