Naturfag: Pisa dækker stort set Fælles Mål

Det viser en rapport, som tre danske forskere har udarbejdet om Pisas naturfagsdel.

Umiddelbart har det været en vanskelig opgave, skriver de tre i rapporten, da der er tale om to forskellige beskrivelsessystemer. Alligevel skriver forskerne i deres opsummering, at det er meningsfyldt at forsøge at sammenligne.

"Dels fordi Pisas definition af scientific literacy er i stor overensstemmelse med den internationalt anvendte, som har haft væsentlig indflydelse på de danske læseplaner, og dels fordi graden af overensstemmelse har betydning for tolkningen af de danske elevers resultater i Pisa-testen", som de skriver i rapporten.

Rapporten er nummer ét i en række rapporter fra projektet Validering af Pisa Science.

Forskerne påpeger, at de fleste af Pisa naturfagsopgaver umiddelbart ville høre under de danske Fælles Mål - især opgaverne om sundhed, resurser og miljø. De opgaver, der ikke helt passer ind i målene i en dansk folkeskole, har alligevel mange berøringsflader.

Men Danmark og Pisa vægter de enkelte naturfag forskelligt. I Danmark vægtes fysik/kemi højt i timefordelingen, og det forstærkes af prioriteringen af faget ved afgangsprøverne. Biologi vægtes i den danske folkeskole lavere end i Pisa-testen og naturgeografi/geologi væsentligt lavere. Og især på området "viden om naturvidenskab" er vi i planerne for dansk undervisning kun dækket svagt ind i forhold til Pisa-testens spørgsmål.

Men i Fælles Mål for biologi lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge, i fysik/kemi på udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer og i geografi på samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og resurser. Og disse områder er fuldt dækket af Pisas opgaver.

Et mål med Pisa er at undersøge, om de 15-årige er godt forberedt som borgere. 'Viden om naturvidenskab' har fået sin egen del i Pisa.

"Man skal vide hvad der er naturvidenskabens egenart og hvorved den adskiller sig fra andre videnskaber - et ganske stort krav at stille til 15-årige!", skriver forskerne.

"Endelig kræves der en opmærksomhed på naturvidenskabens og teknologiens prægning af vores samfund og kultur (men ikke omvendt!)".

I rapporten skriver forskerne, at det er vanskeligt i en international test at finde situationer som er af interesse og relevans for alle unge i alle lande og miljøer, "hvilket har betydet at en række udmærkede opgaver er blevet sorteret fra efter veto fra enkelte lande, og at en række landeforslag ikke er taget med på trods af deres testmæssige kvaliteter".

De tre forskere påpeger desuden, at de personlige aspekter med naturfagsundervisningen indgår med stor vægt i de danske formål og mål, mens de kun udgør en mindre del af den samlede Pisa-test i naturfag.

Forskerne taler om fem kategorier indenfor scientific literacy, som er Pisas naturfaglige pendant til alfabetisme. De fem kategorier overlapper hinanden. Der er tale om naturvidenskabelig viden - hvilket vil sige viden om og forståelse af centrale naturvidenskabelige begreber og udtryk. Forståelse for hvordan naturvidenskaberne arbejder, opmærksomhed på og viden om samspillet mellem naturvidenskab, teknologi og samfund, demokrati-dimensionen og en holdningsmæssig dimension - at man som aktiv borger bør kunne tage stilling til naturvidenskab og teknologi.

Som de tre forskere skriver: "Målet med naturfagsundervisningen er ikke mere at lære naturvidenskab i sig selv, men at lære naturvidenskab for at kunne bruge den uden for naturvidenskabernes verden".

Det er Jens Dolin, leder af Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet, Lars Brian Krogh, Ph.d i naturfagsdidaktik ved Aarhus Universitet og prodekan Henrik Busch fra Københavns Universitet, der står bag rapporten. Undervisningsministeriet har finansieret undersøgelsen, og ministeriets Pisa-styregruppe fungerer som referencegruppe for projektet.