Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nationalt netværk for matematikvejledere

Undervisningsministeriet har bevilget 400.000 kroner til et nationalt netværk for matematikvejledere i folkeskolerne. Det er University College Sjælland, der skal starte netværket her i 2014.

Helle Lauritsen
1 kommentar
14. januar 2014, kl. 07:26

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Undervisningsministeriets ekspertgruppe i matematik har anbefalet, at man sætter ind for at styrke de enkelte læreres kompetencer didaktisk og pædagogisk og fremme udviklingen af de matematiske fagmiljøer ude på de enkelte skoler. Det fører nu til at netværk af matematikvejledere, som bliver oprettet med ministeriets tilskud, og at man udvikler en struktur, så netværket kan køre videre de kommende år, fortæller Bent Lindhardt, der er lektor på professionshøjskolen UC Sjælland og med i ministeriets ekspertgruppe.

I første omgang er man gået i gang med at finde frem til, hvor mange matematikvejledere, der er uddannet, og kan komme på tale til en nationalt netværk.

Ekspertgruppen har i deres anbefalinger netop udvikling af netværk og stærke faglige fællesskaber indenfor faget matematik, ligesom man gerne ser matematikvejledernes antal øget, da deres rolle som kollegiale sparringspartnere er vigtig ude på skolerne. Gruppen anbefaler, at der uddannes eller ansættes mindst én matematikvejleder på alle skoler. Vejlederen skal bruges forpligtende og systematisk og have særlige forudsætninger for at hjælpe kollegerne med at identificere, diagnosticere og intervenere over for elever med særlige læringsvanskeligheder i matematik.

Konference for vejledere

En anden anbefaling går på, at matematikvejlederne bliver inviteret til en større landskonference hvert år. Den første vil finde sted her i foråret. Datoen er endnu ikke fastsat.

Efter Pisa 2012: Stærke fagteam er vejen frem i matematik

Ud over dette arbejde er tre professionshøjskoler, via, UCC og UC Sjælland i gang med at kortlægge, hvordan de enkelte matematik-fagteam på skolerne kan styrkes.

"Det er ekspertgruppens vurdering, at det ikke har blivende nok effekt, når lærerne bliver sendt enkelte dage på kurser. Der skal sættes mere fokus på, hvordan undervisningen kan udvikles i egne rammer på skolerne i et samarbejde mellem lærerne", siger Bent Lindhardt.

Professionshøjskolerne vil udarbejde et inspirationsmateriale til skolerne, om hvordan de kan udvikle fagteamsamarbejdet.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nationalt netværk for matematikvejledere

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS