Bogen er bygget op omkring en virkelig hændelse om to piger, der efter skoletid bliver opslugt af en indianerleg i skoven. De falder i søvn i et telt, vågner først da det er blevet mørkt, og både de selv og mødrene gribes af angst.
Politiet involveres, men pigerne opspores af den enes egen hund.
Det er elementært spændende og gysende for børn at blive væk, så forfatteren har altså fat i den lange ende. Men historien fuser ud, fordi handlingen uafladeligt afbrydes af forfatterhenvendelser til de børn, der hører eller læser historien.
Det virker som om, det er magtpåliggende for forfatteren, at læserne føler det rigtige på de rigtige steder. Dette oplevelsesformynderi har de børn, jeg har læst bogen for, reageret imod, og jeg forstår dem.
Hvis man nærlæser bogens fotos, tyder meget på, at historien ligger særdeles tæt på forfatteren, at den nærmest er privat.
For at hæve historien ud over det private burde forlagets konsulent have bistået forfatteren med at vælge en henvendelsesform, der giver læseren plads til at engagere sig.
I enhver indskolingsklasse eller børnegruppe på institution og i dagpleje er der børn, der har oplevet at være blevet væk. Brug deres erfaringer i undervisningen og spar de næsten 200 kroner, som denne bog koster.
Nana og Lisa bliver væk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.