Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Når sløjd og håndarbejde slår pjalterne sammen

Kreative fag bliver ofte opfattet som frikvartersfag. Det mener sløjdlærer Shamirra Aisinger fra Uglegårdsskolen, og derfor er håndsarbejds- og sløjdtimerne nu forsøgtlagt sammen, så der ikke bare laves rekvisitter til dansklærerens dramastykke.

Christian Deichmann
Start debatten
25. august 2010, kl. 16:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

En femteklasse på Uglegårdsskolen skal fra den 18. august og et halvt år frem vænne sig til, at det ikke længere hedder sløjd eller håndarbejde. Nu er det både og. Og samtidigt. En sløjdlærer og en håndarbejdslærer på Uglegårdsskolen i Solrød Strand forsøger nemlig at tænke undervisningen sammen.

"Vores største mål er, at fagligheden bliver tydelig", siger Sahra Gille. Hun er håndarbejdslærer på Uglegårdsskolen.

Ideen om sløjd og håndarbejde som et samlet fag tog Undervisningsministeriet op tilbage i marts 2009, og navngav det Håndværk og Design. For skoleåret 2010/2011 er 24 forsøg med faget blevet godkendt af Undervisningsministeriet landet over, og tilmeldingsfristen er endnu ikke løbet ud.

"Forsøgene giver eleverne en ny mulighed for at udvikle deres interesse og evner inden for en række områder, som er uløseligt forbundet med deres udvikling i alle skolens fag. Jeg hæfter mig især ved, at så mange skoler vil gennemføre forsøg med det nye fag håndværk og design", siger undervisningsministeren på ministeriets hjemmeside.

Men Uglegårdsskolen er ikke med på den liste. Og det er helt bevidst, for så kan de selv opsætte kriterierne for, hvad der skal evalueres, og hvilke mål der skal nås. Det lykkedes skolen at få støtte fra den Reiersenske Fond på 15.000 kroner til projektet. Det er en fond, der forsøger at fremme undervisning i håndarbejde og sløjd i København og sjællandske købstæder.

Konventionelle fag bestemmer retningen

"Konventionelle fag som dansk og matematik dikterer i dag, hvad vi laver i sløjd og de andre kreative fag. Med dette forsøg kan vi vende det om, så det bliver os, som søsætter projekter, der kan arbejdes videre med i andre fag", siger Shamirra Aisinger. Hun er sløjdlærer på Uglegårdskolen i Solrød Strand, men også uddannet i håndarbejde fra seminariet. Det produkt, som femteklassen til slut vil have i hænderne, bliver deres helt egen marionetdukke i træ. Det er så meningen, at dukken kan bruges til undervisning i andre fag. Shamirra Aisinger mener, marionetdukken var et helt oplagt valg, da den er ideel til sprogfag. Selv ideen om at slå de to fag sneg sig ind på hende, da hun gik på seminariet.

"Når to fag kan overlappe hinanden, så er det også en god idé, at vi giver dem plads til at gøre det". Klassens timer i sløjd og håndarbejde er blevet skemalagt på samme dag og i samme halvår. På den måde bliver der mulighed for tid til fordybelse og for fælles planlægning. Så kan designprocesserne foregå på tværs af de to fag, hvor det synes relevant. Lærerne får også en chance for at arbejde i hinandens værksteder og lære af hinanden".

Hovedet på bloggen

Femteklassen og de to lærere vil undervejs skrive om deres oplevelser og refleksioner på en blog. Denne blog vil være at finde på folkeskolen.dk, så alle læsere med interesse i projektet løbende kan følge med.

"To elever fra hvert hold blogger ad gangen samtidig med undervisningen hver onsdag. Så går de rundt og stiller spørgsmål til klassekammerater og tager billeder, og de synes, det er rigtig spændende", fortæller Shamirra Aisinger.

Linket til bloggen kan du finde lige her.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Når sløjd og håndarbejde slår pjalterne sammen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS