Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Når lærerens dårlige arbejdsforhold går ud over Frida

Arbejdspres og lærernes arbejdsmiljø har fyldt meget i debatten på DLF-kongres 2017. Flere fortalte om ikke at have tid til en grædende elev og om lærere, der er stoppet med at arbejde som lærer på grund af stress og arbejdspres.

Foto: Thomas Arnbo
Helle Lauritsen
Start debatten
12. oktober 2017, kl. 14:07

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Frida i 5. klasse sad og græd en dag, og jeg har ikke haft tid til at tage mig af det. Frida er et af de børn - de stille - man ikke altid når til", fortalte Kristina Terpling fra Aalborg.

Kongresvedtagelse om medlemmernesarbejdsliv

"Jeg havde dårlig samvittighed over ikke at have nået at få en snak med hende, men der er mange elever i klassen og mange udfordringer. Om aftenen skrev Fridas mor så til mig, at Frida følte sig presset af ugeskemaet, at hun var ked af en stavetest, der ikke var gået så godt, og at hun var stresset over alle de mål, der står på tavlen. 'Jeg håber, du vil tale med hende om det. Frida kan ikke overskue skolehverdagen', skrev hendes mor til mig. Det er ikke rimeligt - at mine dårlige arbejdsforhold går ud over Frida".

Kristina Terpling talte om, at der skal være plads til både autistiske Anders og fredelige Frida i folkeskolen, og at det kræver tid og ordentlige arbejdsforhold for lærerne.

Jeppe droppede lærerjobbet

Anne Halkjær Johnsson fra Viborg Lærerkreds havde fået lov af sin fætter Jeppe til at fortælle hans historie på kongressen. Endnu et eksempel på en presset lærer. Denne gang en lærer, der valgte at forlade lærerjobbet.

"Min fætter Jeppe blev lærer i 2003. men han valgte at stoppe for to år siden. Det er ikke en enestående historie desværre".

Jeppe havde tænkt sig at være lærer i mange flere år, men da han skulle arbejde på et fast tidsrum hver dag og ikke længere kunne arbejde, når det passede bedst til hans kreativitet og kunne holde pause, når han ikke var så kreativ - så gik det ikke længere. I mange år havde han været kreativ om aftenen, nu prøvede han at være det om eftermiddagen, men i julen 2014 gik han ned med stress og blev sygemeldt.

"Jeppe var klar over, at han skulle væk fra lærerjobbet, og han havde heldigvis andre kompetencer, så han havde en vej ud. Efter to måneders sygemelding begyndte han i et job som pædagogisk it-konsulent. Men jeg skal give jer skulderklap og mange hilsner fra Jeppe", sagde Anne Halkjær Johnsson.

Fra PPR-kontoret i Ballerup fortalte logopæd Susanne Weisbjerg Vilstrup om elever med autisme, der går til grunde i en klasse, om udfordrede elever, der ikke er udredt, og om nedskæring på specialskolerne.

Henrik Steffens fra Silkeborg fremlagde et forslag om at iværksætte et arbejde med forskellige modeller med kvantitative såvel som kvalitative parametre, der kan indarbejdes i den enkelte lærers opgaveoversigt. Modellerne skal vise de vilkår, læreren arbejder under og dermed den enkeltes arbejdsmiljø.

Forslaget fik ikke støtte fra hovedstyrelsen, selv om tankegangen bag fik opbakning.

Formand Anders Bondo Christensen sagde til Kristina Terpling, at hendes fortælling om Frida har kronik-potentiale, og at det altid giver et klarere billede, når man tydeligt kan redegøre for problemerne i hverdagen. Så bliver der i højere grad lyttet.

Forebyggelse frem for førstehjælp

Hovedstyrelsen havde også et forslag til kongresvedtagelse om medlemmernes arbejdsliv. Det blev præsenteret af Thomas Andreasen, formand for Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget. Han sagde, at det er vigtigt, at diskussionen fokuserer på at identificere de vigtigste faktorer for det gode arbejdsliv, og hvordan foreningen kan understøtte det, så det er muligt for medlemmerne at lykkes med opgaven.

"Vi har positive forventninger i forhold til det ekspertudvalg, som beskæftigelsesministeren har nedsat for at finde løsninger på psykisk nedslidning på grund af arbejdet. Samtidig er vi bekymrede over paradokset mellem de tydelige politiske meldinger om, at man er opmærksom på, at arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser er truet, og så de konkrete handlinger", sagde Thomas Andreasen.

Han nævnte, at der er skåret i Arbejdstilsynets bevilling og at mulighederne for at få anerkendt arbejdsskader fortsat forringes. DLF samarbejder tæt med andre faglige organisationer om at gøre politikerne opmærksomme på disse paradokser og selvmodsigelser.

"Vi skal som forening fortsat altid hjælpe medlemmerne, når det går galt - men vores mål må være, at vi hellere vil have fokus på forebyggelse frem for førstehjælp. Og frem for alt skal vi sikre fokus på, at forebyggelse er noget vi gør sammen. Det er alles og ikke den enkeltes ansvar".

Debatten strakte sig over alle kongressens tre dage afbrudt af andre punkter, og endte med at forslaget fra hovedstyrelsen blev vedtaget. I sin afrunding sagde formand Anders Bondo Christensen:

"Hovedstyrelsens forslag til kongresvedtagelse om arbejdsliv lægger sig ganske rigtigt op ad den fra sidste år, men vi skal hele tiden arbejde for et godt arbejdsmiljø, og det giver god mening, at vi her på kongressen giver hinanden håndslag på at arbejde videre med at gøre arbejdsmiljøet bedre".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Når lærerens dårlige arbejdsforhold går ud over Frida

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS