Når der er gået ged i frontallappen

Eksekutive dysfunktioner betegner vanskeligheder ved at omsætte indre idéer til ydre handlinger. En central  mekanisme i tidens hyppige børnediagnoser og noget, næsten alle lærere bliver konfronteret med dagligt. Det er muligt at forbedre de eksekutive funktioner, men det kræver en tidlig diagnose og intensiv pædagogisk indsats. Bogen er fuld af forskningsrelevant dokumentation/illustrerende casehistorier.

Bogen er en opdatering af Fleischers tidligere bog om emnet ("Eksekutive vanskeligheder hos børn") fra 2007. Nærværende bog fokuserer især på hjernens og neurologiens rolle i problematikken. En spændende og grundig gennemgang med den nyeste viden. Tænk, at hjernen først er færdigudformet i begyndelsen af tyverne.

Efterfølgende behandles eksekutive funktionsforstyrrelser, som de manifesterer sig i tidens psykiatriske diagnoser, med en forskningsbaseret vurdering af, om mekanismen er central eller ikke.

Grundtanken er, at vanskelighederne skal lokaliseres tidligt  – så der kan sættes pædagogisk og terapeutisk ind. Det er allerede sent, hvis det først sker ved skolestart, hvor mangler i arbejdshukommelsen og evnen til at impulshæmme og til at fokusere og handle tit bliver tydelige. Afdækningen sker via observation, test, spørgeskemaer og inddragelse af forældre og lærere.

Sidste del drejer sig om behandling af dysfunktionen: at lære at udøve og beherske eksekutive funktioner. Forfatterne argumenterer for, at der er væsentlige forebyggende perspektiver i dette: at reducere antallet af senere alvorlige psykiske lidelser.

Bogen er biologisk orienteret, og man kan savne sociologien – familiens, nærmiljøets og det digitale samfunds rolle. Babyen, der fikst flytter billeder med fingrene på mobilskærmen, før det udvikler sprog/opretstående gangart. Hvorledes påvirker tidens socialiseringskrav de eksekutive funktioner og nedfælder sig funktionsmæssigt i hjernen? Det giver bogen ikke noget bud på.