De kommunale tilbud til børn, der stammer, er meget varierende fra kommune til kommune. Ofte er tilbuddene uhensigtsmæssige eller mangelfulde. Derfor har Foreningen af Stammere i Danmark (FSD) fået en bevilling fra Socialministeriet til et toårigt pilotprojekt, som skal medvirke til en forbedring på det kommunale område.
Som projektleder er ansat Hermann Christmann, der selv stammer. Han har stor erfaring fra andre projekter om stammen, herunder Børnestammeprojektet på Aalborg Universitet.
Projektet skal blandt andet hjælpe til, at stammen hos børn opdages tidligt, da dette er forudsætningen for en forebyggende indsats. Desuden skal etableres forældregrupper, og gennem efteruddannelse skal der sikres et mere ensartet serviceniveau for stammende børn og deres forældre.
Når børn stammer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.