Myter og sagn fra Grønland Tredje samling

At sætte skrønefortælleren Riel til at redigere i røverhistoriesamleren Rasmussens genfortællinger af disse fantastiske beretninger er en oplagt og god ide.

Når vinterstormene rasede på de afsides bopladser, var der stort set kun to ting, man kunne foretage sig. Den ene bragte slægten videre i fysisk forstand, den anden i åndelig. Bogstavelig talt, for ånder, dværge og ondsindede væsener hørte til den om jeg så må sige håndgribelige virkelighed. Mange af historierne handler om, hvor grueligt galt det kan gå, hvis man ikke respekterer de overnaturlige, eller i det mindste holder dem i ave. Det er flot fortalte historier med lidt knuder i. For mange betegnelser for redskaber eller figurer er gengivet på det oprindelige inuitsprog. Det giver autencitet, men man skal nok øve sig nogle gange for at kunne læse dem højt.

I bogen er der stof til megen højtlæsning, for eksempel i forbindelse med emnearbejder, og større elever kan selv søge magien i disse drabelige historier fra egne, hvor levevilkårene skabte grobund for barske og sælsomme historier. Desuden er der et nyttigt lille afsnit om den rette brug af amuletter og trylleformularer, som kan være gode at have ved hånden.