"Der er efterhånden meget, der skal gennemføres inden for de samme midler. Først var dette CVU-konstruktionerne, der skulle dannes uden ekstra midler og nu professionshøjskolerne. Og samtidig vil man så gennemføre en reform, som efter vores vurdering vil være meget resursekrævende, bl.a. fordi underviserne skal have helt nye kompetencer. Og det skal ske inden for en økonomi, hvor man i årevis har haft faldende taxameter per studerende og også er ramt af faldende gennemførelsesprocent og dalende søgning", siger lektor ved Aalborg Seminarium Jette Schmidt, der er formand for seminarielærerne i Dansk Magisterforening.
Foreningen ser samtidig en række store problemer i den nye linjefagskonstruktion:
"For at sikre en vis dækning med linjefagsuddannede lærere i folkeskolen har man lagt op til, at de studerende skal vælge tre linjefag. Men samtidig er alt for mange af fagene af en længde, som betyder, at man reelt kun kan vælge to. Vælger en studerende engelsk, historie eller idræt, så er der ikke plads til mere end to fag", påpeger Jette Schmidt. At forligsparterne er opmærksomme på problemstillingen og vil følge de studerendes valg tæt er for hende netop tegn på, at man ikke aner, hvordan de studerende vil vælge, eller hvad man vil stille op, hvis deres valg ligger milevidt fra behovet i folkeskolen.
"Det er samtidig udtryk for en alt for stærk skævvridning mellem fagene. Selvom nogle fag fylder mindre i skolen, skal undervisningen da alligevel være af god kvalitet", siger hun med henvisning til billedkunst, biologi, fransk, geografi, hjemkundskab, kristendomskundskab/religion, musik, samfundsfag og tysk og den nye sammenlægning af sløjd og håndarbejde til materiel design.
MVU-Rådet: Læreruddannelses-reform uden ekstra penge urealistisk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.