Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Musiklærerforeningen til lærere: Spørg efter flere timer til valgfag

Mange skoler har haft aflyst undervisning i valgfaget musik fra den 11. marts og ind til sommerferien. Alligevel skal eleverne til fuld prøve i år. Musiklærerforeningen opfordrer til, at eleverne får erstatningstimer, og at prøven først afvikles til sommer.

Foto: Niels Linneberg
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
2 kommentarer
3. september 2020, kl. 13:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

"Der er ikke ændret i kravene til prøven i de praktisk/musiske valgfag, som skal aflægges i dette skoleår".

• Fra sidste skoleår skulle alle skoler udbyde håndværk ogdesign som toårigt valgfag. Skolerne kan selv bestemme, om dederudover også vil tilbyde billedkunst, musik og/eller madkundskab.Det valgfag, som eleverne følger, skal de også til afgangsprøvei.

Det er første år, at afgangsprøven i valgfag skalafvikles.

Find prøvevejledningen til musik her

Det fastslår læringskonsulent i Undervisningsministeriet Mette Spange Albertsen i en e-mail til folkeskolen.dk/musik. For selvom skolerne har måttet ændre skemaer og undervisning på grund af corona, har de været forpligtet til at give valgfagseleverne nødundervisning i de toårige praktisk/musiske valgfag.

Faglig forening til ministeriet: Giv mulighed for at droppe eksamen i år

Mange mangler undervisning

Formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen fortæller, at mange elever har haft meget lidt eller ingen undervisning i valgfaget fra nedlukningen den 11. marts og helt ind til sommerferien.

"Der er mange musiklærere eller valgfagslærere som ikke har fået den oplysning, så musikundervisningen er blevet aflyst. Bekendtgørelsen om nødundervisning er blevet tolket, som at det var dansk og matematik. Vi har faktisk ikke kunne finde en eneste lærer, der har haft musik efter eleverne kom tilbage til skolen efter nedlukningen og frem til sommerferien. Jeg tror, mange har synes, det har været udfordrende med valgfagene, fordi eleverne skulle være i egen klasse, og man ikke måtte blande dem", siger Karen Johansen.

Men undervisningen burde ikke have været aflyst, står der i en mail fra læringskonsulenten.

"Pligten til at give nødundervisning har ikke omfattet praktisk orienteret undervisning, hvis det har været forbundet med uforholdsmæssige faglige, praktiske eller sikkerhedsmæssige vanskeligheder at gennemføre undervisningen uden samtidig tilstedeværelse af lærer og elever. I den forbindelse har skolerne fået mulighed for at udskyde allerede planlagt praktisk orienteret undervisning, så den gennemføres, når pligten til at give nødundervisning ophører. Omvendt har skoler kunnet fremrykke allerede planlagt undervisning, der ikke er praktisk orienteret. På den måde har skolerne eksempelvis kunnet fokusere på de mere teoretiske aspekter af de praktisk/musiske valgfag i nødundervisningen", står der i mailen.

Ministeriet: Valgholds-elever skal til fuld prøve, selvom nogle har mistet en tredjedel af undervisningen

Tabt undervisning bør erstattes

Karen Johansen er ikke i tvivl om, at der rundt om i landet er mange elever, der skal til afgangsprøve i deres valgfag, som har haft for få timer i deres fag. Hun var i går til møde i Undervisningsministeriet, hvor netop denne problemstilling kom op.

"Ministeriet har sendt information ud til forvaltninger og skolechefer i forhold til det efterslæb, der ligger i forhold til undervisningen. Men det er de enkelte kommuner, der har ansvar for at finde ud af, hvordan timerne bliver erstattet", siger Karen Johansen.

Musiklærerforeningen opfordrer til, at valgfagslærerne på skolerne taler sammen om, hvordan de kan gøre deres til at få undervisningen erstattet.

"Min opfordring til musiklærerne er, at de skal snakke med deres valgfagsteam, for der er også andre lærere, der står i den situation. Det kan være en god ide at henvende sig i samlet hold til sin skoleleder og finde ud af, om der på nogen måde kan tilføres flere timer til valgfagene", siger hun og fortæller, at hun har hørt eksempler på skoler, hvor det er lykkes.

En anden anbefaling handler om, at den enkelte skole udskyder valgfagsprøven, så længe det er muligt.

"Vi anbefaler, at de skoler som skulle have haft eleverne oppe til prøve til jul rykker prøven til sommer. Det vil give dem mulighed for at indhente noget af den mistede undervisning".

Madkundskabslærer: Udskyd afgangsprøven i madkundskab

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Musiklærerforeningen til lærere: Spørg efter flere timer til valgfag

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS