Musiklærerforeningen: Faglighed i musik styrkes med reform

Det vejledende timetal for musik er sat op til to lektioner om ugen fra 1.-5. klasse, der lægges op til større samarbejde mellem musikskole og folkeskole og bliver mulighed for at oprette elitemusikklasser. Det er, hvad folkeskolereformen kommer til at betyde for musikfaget i skolen. Musiklærerforeningen mener, at tiltagene kan være med til at sikre fagets faglighed.

Folkemødedebat: De kreative fag må ikke bare blive understøttende

"Vi er rigtig glade for, at musikfaget nu igen er oppe på to lektioner om ugen, fordi de faglige mål for faget simpelthen ikke kan nås med kun en enkelt lektion om ugen. Samarbejde mellem musikskole og folkeskole er nu et gensidigt samarbejde, hvilket eksempelvis kan betyde, at lærerne kan bruge musikskolernes konservatorieuddannede til besøg og inspiration", siger formanden for Musiklærerforeningen, Lisbeth Frostholm.

DLF bekymret for fagets værdi Fagets rolle i folkeskolen beskrives i reformen som, at "de praktisk/musiske fag skal bidrage til at understøtte den faglige udvikling af folkeskolens øvrige fag". Den formulering udtrykte næstformanden Dorte Lange bekymring over til en paneldebat på folkemødet på Bornholm i sidste uge.

Musiklærerformand: Krise skyldes lærermangel

"De kreative fag har stor værdi i sig selv. Selvfølgelig skal vi have tværfagligt samarbejde, og musik kan for eksempel fremme forståelsen for rytmen i sproget. Men det er meget vigtigt, at fagene har vægt i sig selv", sagde Dorte Lange til en debat, hvor blandt andre Bertel Haarder (V) og socialdemokraternes uddannelsesordfører Troels Ravn deltog. Den opfattelse deler formanden for Musiklærerforeningen dog ikke umiddelbart. Hun mener, at musikfagets kerneopgave er godt inddraget i folkeskolen. "Jeg tror faktisk, at faget er så stærkt i sig selv, at formuleringen af musik som understøttende fag ikke er en fare. Sang og musik har en kulturdannende og samlende evne, og det er min opfattelse, at der er en ny bevågenhed om det, og at rigtig mange værner om det at være sammen om musikken", siger Lisbeth Frostholm.

Kræver prioritering af læreruddannelsen Lisbeth Frostholm mener, at udfordringen for musik er, at professionshøjskolerne uddanner lærere, som er dygtige nok til at tage sig af reformens faglige ambitioner. "Vi er bekymrede for, at uddannelsesstederne fjerner den individuelle undervisning i for eksempel klaver og sang. Det er den undervisning, der giver de lærerstuderende den afgørende forudsætning for, at man kan undervise i faget", siger Lisbeth Frostholm, der påpeger, at det for eksempel er billigere for professionshøjskolerne at uddanne tysklærere i forhold til musiklærere.

Størstedelen af den nye reform træder i kraft sommeren 2014.