Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Musiklærere: Musikken hører hjemme på seminariet

Den nyvalgte formand for Musiklærerforeningen Lisbeth Frostholm er bekymret for den kulturbærende del af musikundervisningen, hvis den i stigende grad skal varetages af konservatorieuddannede. Hvem skal så lære eleverne at synge de danske sange?

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
28. oktober 2009, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er dejligt, at man vil styrke musikundervisningen", understreger hun, efter at et udvalg nedsat af undervisnings- og kulturministeren i fællesskab har fremlagt fire nye musiklærer-uddannelsesmodeller med det formål at hæve det faglige niveau i folkeskolens musiktimer

Musikken er kulturbærende

Men hun er bekymret for, at muligheden for at tage et specialiseret linjefagsmodul i samarbejde med et konservatorium eller opbygningen af en ny selvstændig professionsbacheloruddannelse i musik vil dræne seminariet for gode musiklærerstuderende og gode undervisere.

"På den måde risikerer vi at fjerne musikken fra seminariets liv, og det bekymrer mig dybt", siger Lisbeth Frostholm.

"Både i læreruddannelsens og i folkeskolens musikfag spiller det kulturbærende element en stor rolle - det er her, man lærer at synge de danske sange. Fællessang og brugen af musik i skolen skal gerne være noget, lærere i deres seminarietid oplever på egen krop, og dermed som en naturlig ting tager med sig, fordi det er del af den almene dannelse. Det mener jeg ikke, der er meget af på konservatoriet", siger Lisbeth Frostholm.

Hun synes til gengæld, det vil være skønt, hvis udvalgets modeller for en pædagogisk diplomuddannelse i musik og en overbygningsuddannelse på masterniveau kunne blive til virkelighed:

"Men det vil jo kun være for de lærere, som kan betale det selv. Det kniber med at få kommunerne til at betale, hvis musiklærere vil på vores ugekursus, vi holder hver sommer - og det koster kun 3000 kroner", påpeger hun.

En tidligere undersøgelse har vist, at mange kommuner har skåret musik ned til et én-times-fag på en del årgange, og at faget mange steder varetages af lærere uden musiklæreruddannelse. Undersøgelsen påviste problemer på cirka halvdelen af skolerne, mens der på den anden halvdel foregår stabil, fagligt kvalificeret musikundervisning. Ifølge Lisbeth Frostholm ønsker nogle linjefagsuddannede ikke at undervise i deres fag, fordi de skal undervise i mange forskellige klasser, og skolernes afdelingsopdelte struktur ikke altid tilgodeser faget.

Ingen musikpædagoger i kø

"Undervisning i folkeskolen har aldrig før krævet så tæt en kontakt til klassens team som nu for at kunne rumme alle børn og samtidig sikre en progression i musikundervisningen", mener Lisbeth Frostholm. "Det er simpelthen hårdt at undervise i musik, fordi man skal have så mange forskellige klasser, når faget kun fylder en time på skemaet. Derfor tror jeg ikke, ret mange musikpædagoger er interesserede - og de, der gerne vil undervise i folkeskolen, gør det allerede".

Udvalget foreslår, at hvis man opretter en selvstændig professionsbachelor i musik, så skal de studerende, der vil undervise i folkeskolen, have ét lille linjefag mere. Men det er slet ikke nok, mener Lisbeth Frostholm, hvis man skal kunne opbygge et skema, hvor man ikke får alt for mange forskellige klasser i løbet af en uge.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Musiklærere: Musikken hører hjemme på seminariet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS