Anmeldelse

Rytmer 3

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Rytmer 3« er sidste bind i serien »Rytmer«. I forordet understreges det, at bogen mere er tænkt som et opslagsværk end en egentlig sammenspilsmetodik. Men som en form for eksempelsamling af rytmiske genrer er bogen ganske glimrende til målgruppen, der er folkeskolens valghold, gymnasier, seminarier og musikskoler. Bind 3 beskæftiger sig med slow rock, alla breve, rock, swing i rock og pop, shuffle, rockn roll og reggae. Den er struktureret på en overskuelig måde, hvor alle genreafsnit er ens bygget op. Hver genre begynder med en kort gennemgang af rytmetypen. Derefter følger klaver, tromme, bas og guitar­strums. Det afsluttes med en række numre med tilhørende strumsforslag. I alt indeholder »Rytmer 3« noder og anvisninger til 15 musiknumre. De fleste er kendte og populære sange som for eksempel »Youre The One That I Want«, »La Bamba« og »With A Little Help From My Freinds«. Bogens sidste afsnit hedder »Tro-ba-key«. Afsnittet giver både en oversigt over og et forslag til, hvordan man kan spille trommer, bas og keyboard i forskellige genrer. Under hver genre henvises endvidere til melodieksempler fra forlagets andre udgivelser. Tro-ba-key-afsnittet er en god hjælp til den musiklærer, som står lidt fremmed over for rytmisk musik. Jeg vil godt understrege, at materialet er for svært til almindelig klasseundervisning i folkeskolen, da det kræver nogle forudsætninger, som den obligatoriske musikundervisning ikke skal bibringe eleverne. »Rytmer 3« er suppleret med to cder. Den ene indeholder eksempelmelodierne i en udmærket kvalitet. Den anden fire takter af samtlige strums for klaver, trommer, bas og guitar. Alt i alt et glimrende materiale.