Af Jens Bro Kynde og Flemming Laursen
Rollehæfte, 19 sider, 150 kroner
Sang- og musikhæfte, 19 sider, 125 kroner
Cd 41:12 min, 165 kroner
Folkeskolens Musiklærerforening
Jeg tror, genteknologiproblematikken med de etiske overvejelser vil komme under huden på de elever, der kommer til at arbejde med denne musical, og det, synes jeg, er væsentligt.
Musicalen henvender sig til 6. klasse og opefter.
Handlingen foregår i fremtiden, hvor en gruppe børn vågner op efter at have været nedfrosne i 100 år. Opvågningen følges tæt af medierne, og hurtigt opstår der problemer mellem de optøede mennesker og fremtidens videnskabsfolk. De optøede børn har følelser, og der kommer nogle interessante meningsudvekslinger ud af deres møde med fremtidens programmerede og masseproducerede børn og unge.
Her er et godt oplæg til etiske diskussioner om sorg, savn, kærlighed, glæde, sygdom og så videre, ja, hele problematikken om genteknologi.
Rollehæftet er overskueligt; det kan bruges, som det er, eller tilvirkes.
Sangene er både spille- og sangvenlige med få akkorder og iørefaldende melodier.
På den medfølgende cd er musikken indspillet med og uden sang.
Inger Ubbesen
Musik, Samtidsorientering, Dansk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.