Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Musik, Pædagogik

Almen musikdidaktik

Inger Ubbesen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Frede V. Nielsen

411 sider, 398 kroner

Akademisk Forlag

Jeg har aldrig før læst en på en gang så overordnet og dybtgående og grundig bog om, hvad det fag, vi kalder musik, egentlig rummer.

'Bogen henvender sig især til studerende og lærere på musikpædagogiske uddannelser i Norden, men kan læses af alle, der er optaget af det musiske og æstetiske i opdragelse og undervisning', står der på bagsmækken. Enig.

Mange af afsnittene er så overordnede og generelle, at de fortjener at blive læst af en langt større skare, end musikunderviserne udgør.

Det gælder for eksempel hele kapitel to om dannelsesteorier, men også beskrivelsen og overvejelserne om non-verbal erkendelse og hele afsnittet om polyæstetisk opdragelse.

Forfatteren skildrer faget ud fra seks synsvinkler: Musik som sangfag, som musisk fag, som sagfag, som samfundsfag, som led i en polyæstetisk opdragelse og som lydfag. I efterskriftet drøfter han kort tre andre vinkler: Musik som spillefag, musik som bevægelsesfag og musik som mediefag.

Han kommer blandt andet ind på, hvordan faget har ændret og udvidet sig fra sang til musik til lyd og fra musikken selv til musik i samfundsmæssig og polyæstetisk sammenhæng.

Der er så mange pointer i bogen.

En af de væsentlige for mig er, at musik ikke blot er noget, vi underviser i - det er også noget, vi underviser med.

En anden pointe, jeg har hæftet mig ved, er, om vi i kraft af den enorme udvidelse, faget har gennemgået, har brug for en mere varig defineret faglig basis.

I og med faget er udvidet så kraftigt, vokser også kravet til undervisernes didaktiske overvejelser og måske også faren for tilfældigheder og overfladiskhed.

Et gennemgående træk ved bogen er de mange henvisninger til relevante undersøgelser og litteratur.

Det understreger lødigheden, grundigheden og kvaliteten af denne gode bog.

Inger Ubbesen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Musik, Pædagogik

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS