Af Finn Jørgensen
Bog, 76 sider, 185 kroner
Dobbelt cd, 245 kroner
Folkeskolens Musiklærerforening
Materialet her er en progressiv indføring i spil på trommesæt – helt fra begyndelsen med opstillingen og navnene på de forskellige dele.
Herefter kommer der en vejledning i stemning af trommer, siddestilling og slagteknik.
Det egentlige trommespil starter med ekkoøvelser og grundrytmer og bevæger sig langsomt gennem jazz, latin og rock til sværere rytmer som samba og reggae.
Indlæringen af de enkelte rytmer er meget konsekvent og systematisk.
Ud over noderne og rytmerne er der musikhistoriske afsnit, som fortæller om rytmens oprindelse.
Til materialet hører en cd, hvor eksemplerne er indspillet, så man kan høre dem – eller der er musik uden trommer, så man selv kan spille til.
Uanset om det gælder børnene i skolen eller lærerens personlige dygtiggørelse, er her et godt udgangspunkt.
Inger Ubbesen
Musik
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.