- sange fra nu og da
Af Eva Chortsen
Illustreret af Viggo Salting
Bog, indbundet, 79 sider, 220 kroner
Folkeskolens Musiklærerforening
Eva Chortsens navn vil mange nok kende fra forskellige sammenhænge, men her kommer hun med sin egen sangbog.
Målgruppen spænder fra børnehaveklassebørn til oldeforældre, siger hun selv, og det vil jeg give hende ret i.
Jeg synes, Eva Chortsen har en formidabel evne til at beskrive nuet; i et meget sansemættet og billedrigt sprog trækkes man næsten med ind i hendes univers.
Der er sjove tekster, hvor hun leger med bogstaver og lyde, og der er alvorlige tekster med religiøst indhold, der på en gang er naive og dybsindige.
Bjarne Korsgaard har skrevet mange af melodierne, men blandt komponisterne finder man også navne som John Høybye, Niels Bystrup og Lars Bonde.
Melodierne er meget forskellige og understøtter teksterne fint. Der er klaverarrangementer og becifringer til alle sangene, og til enkelte er der en fløjte - eller andenstemme.
Illustrationerne understøtter fint den følsomme og drømmeagtige stemning.
Sangbogen er bestemt et bekendtskab værd.
Inger Ubbesen
Musik
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.